Ingredien: Vinderne Er… Og De Røde Sko

Først og fremmest og uden sammenhæng i øvrigt. Vi er så mange, der har så meget at være taknemmelige for og ydmyge over. Se her.

foto-382

Her er Sofus. Iført hyggetøj og Røde Sko. (Høde Sku). De Høde Sku er Sofus højest elskede ejendel. Han MÅTTE gave Høde Sku da Elias ny sko havde den farve, og disse var de mindste vi kunne finde. Han går supergodt i dem. Og sover også (knapt så godt) i dem. Han har dem på indendørs, udendørs, og de skal vaskes når vi kommer hen i vuggestuen, så han kan have dem på indendørs. Kommer der et fnug på dem, børster han dem rene. Han aer dem. Elias havde en lang periode, hvor fodtøj kun kunne være lilla (se her og her  og her for bare at nævne et par eksempler ). Det var også i den periode Elias  splittede en skotøjsforretning i 2100 ad fordi han ikke kunne få lov til at få et par pink glimmer-dansesko med tylssløjfer. Så vi er vant til sko-fetisher herhjemme.

Jeg aner ikke hvor de har det fra.

Ingen idé.

No Clue.

howsty

(Disse er fra Howsty og fås eksempelvis her.) Bemærk at hælen er low. Jeg tør slet ikke tænke på hvor høje, de høje er. Men man går fantastisk i dem.

Og with no further ado: Vinderne er:

Karina som bor her.

Og Maria C

TILLYKKE til jer begge – send mig jeres postadresse, så sørger jeg for at de lækre sager finder jer. (julia@lahme.dk)

NB – vinderne er denne gang fundet ved at Elias har scrollet ned ad kommentarfeltet og er stopper to gange.

5 kommentarer

  1. Tillykke til de heldige!
    Min pige, der lige er fyldt 2 år, elsker sko og har altid gjort. Hun var ikke særlig gammel før hun havde styr på, hvilke sko, der tilhørte hvem…

  2. Hihih, smiler lidt her søndag morgen – hvem siger da også at lilla er en pigefarve og at drenge ikke kan gå i pink glimmer sko? I Sverige mener de jo at børn skal omtales som HIN og altså er intetkøn og at drenge sagtens kan gå i kjole og pink glimmersko

    … Dog tror jeg at jeg trækker grænsen ved kjolen og de pink glimmersko, selvom ungen er halv svensker foretrækker jeg at kalde ham HAN.

    Forresten er de røde sko virkelig cool! 🙂

    //Emilie
    http://gravidmedlupus.blogspot.dk/

  3. Med 3 drenge har jeg også været igennem lidt og hvert , ang sko…
    Tusinde tusinde tak for at Elias netop stoppede ved mit navn. Hils og sig tak .

  4. Hvor er de skønne dine drenge:-) Jeg kan godt forstå Sofus er vild med sine høde sku.
    Jeg er også vild med, at Elias gik bananas i en skobutik, fordi han ville have tylbesatte dullesko. Det er skønt, når de små skider på det kønsopdelte univers og bare er. Håber de bliver ved med at bevare den integritet.
    Min ældste datter rynker på næsen ad alt der er pink, piget og fyldt med dims og glimmer (hvorimod min yngste elsker det), men hun vil derimod have sort og enkelt. Gerne over i camouflage og rå sejhed.

    God dag til dig. Kh L

  5. TAK @ Løvinden – du har ret, det handler også om integritet. Det er en vild fed måde at se det på! Cool med dine døtre – så lækkert.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *