Indlæg af Julia Lahme

Brev fra Kaungwe

Jeg håber meget at du har nydt din påske, har kunnet holde fri, og måske ovenikøbet været sammen med dem du allerhelst ville. Ungerne, Johan og jeg har nydt solen, fridagene, og det faktum at der bare ikke var så mange mails, der pingede ind i mailboxen. Én vigtig mail, der tickede ind var fra…

Det sidder et sted lige mellem kravebenene…

… det der forår. Det buldrer og brager og man kan mærke, at nu, nu sker det. Nu er det slut med mørke, der hiver i benene og vejr, der sniger sig ind under håret på én. Nu er vi der, nu er det nu, nu er det tid til nye begyndelser, til at dufte…

Glasloftet i solskin

  I går var en vild dag – ikke blot fordi jeg var til musikaften, hvor jeg så Sofus optræde med sit musikhold og med sin klasse (og mest af alt så, hvor glad han var), men også fordi jeg fik afsluttet en opgave, jeg har arbejdet rimeligt intensivt på i et stykke tid nu.…

Michelle Obama, FOMO, skuffelser og prioriteringer

Nå, men vi ved det jo allesammen. Man kan ikke alt, og slet ikke det hele, og nogle gange misser man ud på ting, man faktisk havde glædet sig til. Jeg skulle have været i Royal Arena i går, og gøre Michelle Obama tale – det havde jeg glædet mig til i månedsvis, og betalt…

(Sund) Morgenmad så englene synger

I den forgangne weekend var jeg I London, for blandt andet at se en dejlig veninde som er flyttet til England for at arbejde i et par år. Det er et vildt eventyr, som jeg håber jeg kan få lov til at fortælle jer om en anden gang. Gensynet var fantastisk, weekenden var skøn, og…

Noget af det, der faktisk gør bæredygtig mode sjovere

Jaja, jeg ved det godt, tiden hvor bæredygtig eller måske endda økologisk mode er lig med tøj i hamp og hør er endegyldigt forbi. Men ind i mellem er bæredygtighedsdiskussionen hård – for vi ved alle sammen at vi sket ikke behøver mere, at verden drukner i tekstiler, og at man i virkeligheden slet ikke…

Min hverdag: Planlægning, planlægning, planlægning

Der var engang, hvor jeg ikke planlagde noget. Overhovedet. Som i sket ingenting, men så kom arbejdslivet og børnene, og på en eller anden måde tog det hele fart på præcis samme tid, og nøglen til at få livet til at hænge sammen blev så intensiv en planlægning, at jeg tænker at jeg efterhånden ville…