Sidste år i december lagde jeg store ønskeplaner for det nye år – jeg følger op på dem alle herude på bloggen snart (du kan se dem her); et af mine ønsker var at være bedre til at tage mig tid. Til mig selv. Det kan jeg ærligt talt ikke krydse af på årets tjekliste. Jeg tror den tid, jeg ind i mellem mangler handler om at være bedre til at se indad og holde fokus; og blandt julegaverne i år, var der et ganske fantastisk redskab til det. Nemlig disse lækre Mind Cards fra Moshi Moshi Mind. Man trækker et kort, når man lige har brug for at se indad eller tage et stop. Og det virker for mig.
Det pudsige var så at jeg trak et kort med denne lækre yogabog ved siden af. Efter at have tænkt opgivende, at det får jeg aldrig tid til igen…
Jeg har fattet hintet.
(Mere om Karens Yogabog når jeg har prøvet den, men smuk, det er den!)
PS – Skriv dig op til Moshi Moshi Minds Nyhedsbrev her. Det er ret så godt, og så ved du nemlig også hvornår de igen laver sådan en her og kan nå at få den.
Det er godt nok fint med sådanne små vise ord. Det kunne jeg også godt bruge. Her op til årsskiftet er der ingen ende på alt det gode jeg vil huske at gøre, men når først hverdagen kører er meget af det jo næsten glemt igen. Måske man skulle skrive ned og planlægge lidt opfølgning før næste årsskifte….
Yoga hjælper mig så meget! Jeg har downloaded Daily Yoga til min tablet. En dejlig rolig og instruktiv stemme guider mig igennem 20 min. Så er hele kroppen blevet strukket, bøjet og styrket. Giver også mentalt overskud, da mange af balanceøvelserne sætter gang i hjernen.
Men det giver ikke flere timer i døgnet.
Jeg giver mine mind-cards væk til veninder når jeg føler de trænger til at se lidt indad, det er god karma 🙂
Er efterhånden ret god til det selv, omend livet som mor til to kan gøre det vanskeligt at holde pause…
Yoga er også en af de ting, som jeg vil gøre for mig selv i 2014. Jeg havde det som speciale på min uddannelse og det var helt vidunderligt, så det skal helt klart genopfriskes. Fik i øvrigt også de pæne kort i julegave, er så glad for dem 🙂
Rigtig godt nytår! Glæder mig til at følge dig i 2014 🙂