Kategori: Ikke kategoriseret

Sådan ser man ud når man hele tiden prøver at stikke af. Elias har nemligt lært at gå og eksperimenterer også med småløb. Han ligner en lille pingvin bagfra og jubler og hyler af grin når det går rigtigt stærkt. Og sådan ser han ud halv seks om morgenen, når han endelig bliver sluppet ud… Læs mere PS

Min far er lige gået. Han har været den frelsende engel her midt i panikugen uden Johan. Jeg klappede totalt sammen med noget mavehalløj i går (sikkert en gave fra vuggestuen), og Elias har heller ikke været på toppen. Det er totalt uhyggeligt ikke at være to, når man ikke er på toppen. Hvordan enlige… Læs mere Update

På vej hjem en ganske almindelig mandag eftermiddag sidder jeg i dag i Metroen, med to kæmpe overfyldte poser fra Føtex. Skråt overfor mig, lige der mellem Fasanvej og Frederiksberg station begynder en samtale mellem to drenge, som maximalt kan være 14 år. Som i maksimalt 14. De ser ud som drenge på den alder… Læs mere “Var der bare patter?”

Weekenden er ved at være slut, og det regner. Det gør stuen ekstra hyggelig udenfor, når vinduerne er prikkede af tunge dråber.  Jeg har lige tænkt ugen igennem og borset fra at Johan skal være væk på noget musikprojekthalløj hele ugen (PANIK), så tegner den til at blive god! Der er smæk på hver dag,… Læs mere Uge + tid og så liiiiiige lidt panik

Indtil for ganske nyligt troede jeg at jeg aldrig mere skulle udenfor en dør. Jeg var nybagt mor i hormonfælden med dertil hørende social klaustrofobi og skulle på ingen måde luftes steder, hvor jeg kunne komme til: 1. at tude / lække mælk / skælde nogen ud 2. at sprænge mine bukser i forsøg på… Læs mere Når Skatten er ude danser Musene på bordet…

I går lovede jeg jo en spændende og meget klam babyhistorie. Den kommer her: Det er i begyndelsen af december og Elias er syg. Han har været det i nogle dage og har feber, og er meget lille, sur og stakkels. Johan er i byen og jeg tager babyvagten, men kan mærke at noget er… Læs mere Den klamme

Man kan blive noget så glad, når det går op for en at ens barn vækker lykke. Det sagde min mor i hvert fald altid. Og det er også rigtigt. Meeeeen den anden sandhed er også, at man kan blive noget så træt i koderne når ens barn har vakt lykke en hel aften, og… Læs mere Babydiktator og pallietter

Skal, skal ikke…. Altså… jeg ved (sgu) næsten ikke om jeg tør sige det, for små børn kan lugte hybris på 100 kms afstand og i modvind… (Ligesom hunde kan lugte frygt og pølse, forresten). Meeeeen Elias vågnede kun halvt så mange gange som han plejer i nat. Og var ikke nær så besværlig at… Læs mere Babyfrygt og Bøllebank

En tirsdag morgen kl kvart i otte, hvor gaderne stadig er glatte, våde  og meget blanke af natteregn, er det sin sag at komme i tanke om, hvorfor man stod op. Så får man våde kys og bløde kram af babyarme, sætter kaffe over til den stadig sovende rapper, tager vækkekampen med den nu knapt… Læs mere Tirsdag

Sigurd glemte sin kat hos os i går aftes. Og de usynlige dyr han legede med, er her vist også stadig. Ellers kan jeg fortælle at skrigebabyen stadig ikke sover, og at vi trods konsekvens, opkald til den samlede lægestand, de alternative behandlere, de alternative behandleres venner, samt beslutsomhed og 17 håndbøger ikke aner, hvad… Læs mere En kop kaffe med ekstra mælk og konsekvens, tak…