Når Skatten er ude danser Musene på bordet…

Indtil for ganske nyligt troede jeg at jeg aldrig mere skulle udenfor en dør. Jeg var nybagt mor i hormonfælden med dertil hørende social klaustrofobi og skulle på ingen måde luftes steder, hvor jeg kunne komme til:

1. at tude / lække mælk / skælde nogen ud

2. at sprænge mine bukser i forsøg på akavede / uvante dansetrin

3. at blive angst for at nogen skulle tale med mig om andet end bleer – alternativt: Blive angst for nogen SKULLE tale med mig om bleer

4. at møde en fra det andet hold: De Perfekte Mødre, som evt ville (oooh skræk oooo gru: LÆRE MIG NOGET)

men nu er den tid forbi (Lille Skattefidus bliver 1 år på fredag), og mine bukser sidder løst nok til at jeg tør bevæge mig op i baren efter (endnu) en drink. Så tro det eller lad være, men for anden aften i træk skal jeg ud. Det er nærmest ikke sket de sidste to år. Og jeg er ikke nervøs – i hvert fald ikke så det kommer op til overfladen.

Bortset fra det, har jeg lige nået at være en kende krea i stedet for at arbejde som jeg burde:

Og fordi Skatten er ude danser musene på bordet – så mens Johan tager en skraber snupper jeg lige om lidt en maske (anti-aging, så min indre skønjomfru også kan ses udenpå) og en gang neglelak mens jeg tænker over hvor fucking fedt det egentligt er, når det hele falder i hak. Så Jonas: Vi ses til din fest om små tre timer, og jeg glæder mig!

PS:Billedet i toppen er en festinvitation min veninde Camilla lavede for nogle år siden – lige siden har den hægt på min væg, og den er nu billedet på en god aften i byen. Så derfor kommer det sgu da lige på igen: GLÆDELIG LØRDAG og HURRRAAAAAAAA fordi hormonfælden står åben, så “nogen” kan komme ud…

5 Comments
Previous Post
Next Post