Den klamme

I går lovede jeg jo en spændende og meget klam babyhistorie. Den kommer her:

Det er i begyndelsen af december og Elias er syg. Han har været det i nogle dage og har feber, og er meget lille, sur og stakkels. Johan er i byen og jeg tager babyvagten, men kan mærke at noget er mere galt end natten før, så jeg ringer til barnefaderen og får ham hevet væk fra fadøl, væk fra smøger foran baren, væk fra vennerne og byen og hjem til Østerbro. Johan er knapt kommet hjem (duftende af sprut og smøger), og Elias begynder at græde igen. Jeg hiver Elias op af sengen i rette tid til at agere menneskeligt brækskjold mellem Elias og vores dobbeltseng. Jeg er badet i bræk. Og selvom jeg normalt ikke er sart, er jeg lige ved at dø over det, og lugten er ram af sygdom og mættet med klamheder. Elias er overrasket og meget forskrækket, og græder nu ikke mere. Han klynker og piber som et lille såret dyr og som den onde mor jeg er, kommer jeg lidt for mange (ca. 10.000) gange til at sige at det bare er for klamt. Ude på badeværelset tager Johan over,  får tøjet af Elias, vasket ham og trøstet ham, og givet ham rent tøj på, men jeg står under bruseren med kvælningsfornemmelser og vasker mig ren for lugt og klumper. Ude af badet har jeg straks fået dårlig (mor)samvittighed over min konstante messen til barnet om at han er ulækker, og jeg tager ham op og holder ham tæt. Kysser ham og hvisker undskyld. Jeg er nøgen og Elias har ikke tøj på overkroppen og han er lille og babyblød og så lækker. Jeg nyder det. I tre sekunder. Så kaster han op igen. Ud over mig. Jeg er badet i bræk. Min nøgne hud er smurt ind i bræk og det er værre end første gang og helt grønt og galdeagtigt og ungen græder og det gør jeg næsten også, og Johan har sat sig på gulvet for at undgå at falde om i latterkramper over at se mig med babyen, dækket i bræk for anden gang på under 30 minutter. Bræk er underligt klistret og alt for varmt, har jeg lært af dette, og Elias hoster og hakker og jeg kan se det brænder i munden på ham, og han klynger sig til mig og vil trøstes. Det vil jeg også. Og går i bad igen.

******
Og så er det fredag. Har minitøjkrise, fordi jeg skal ud  med de altid smukke, dejlige og tjekkede Cosmo-damer. Vi skal mødes om lidt. Til Sushi og drinks. Og Johan passer barnet, og svigerforældrene kommer og det hele er godt. Bortset fra tøjkrisen. Glædelig fredag!

Og ja, jeg ved godt jeg lovede stemningsbilleder, men jeg er så (fucking) dårlig til det. Og stemning er jo ikke noget, man skal sprede, hvis man er dårlig til det, vel? Og jeg skal lige være færdig med tøjkrisen også. Så fotos i morgen. Stemning nemlig.

9 Comments
Previous Post
Next Post