Køkkenterapi: Jeg hader rosenkål, og opskriften, der kan kurere det
Eftersom min kære søster, Anne-Sophie Lahme (som du også kan besøge her), i næste uge udgiver sin første kogebog (og ja, jeg skriver første, for hun har fået blod – og kål – på tanden…), har jeg overtalt hende til at give os et par opskrifter, der ikke nåede med i bogen, men så I og jeg kan gøre hende kunsten efter, og lave nem, hurtig og lækker mad med masser af grøntsager. Nu er hun så nået til Rosenkål. Det hader jeg. Jeg HADER rosenkål, men Anne-Sophie siger at jeg kan lære at elske den lille kønne knop.
Da jeg var barn var noget af det klammeste jeg kunne komme i tanke om rosenkål. De blev kogt til firser-ukendtlighed i en stor gryde ved siden af de udkogte kartofler. og det lugtede fælt. og mine forældre var lykkelige…
Jeg har det stadigvæk sådan i dag at hvis nogen siger rosenkål så når jeg første at tænke på den der lugt fra gryden, men altså hele humlen er at de ikke skal koges, de skal steges! Det er en helt anden grøntsag og en helt anden oplevelse end den der firsermodel jeg sikker på jeg ikke er alene om at hade lidt. Og hvis du nu tænker at du ikke magter rosenkålen, så køb grønkål, rib den og steg den på panden i hvidløg og olivenolie i stedet. Det er også dejligt!
Intro til opskrift
Fisk virker for mange uoverskueligt. sandheden er at det er nemmere at lave mad med fisk end at stege en bøf og fisk rent faktisk er nem og hurtig aftensmad. Denne ret er totalt vidunderlig overskudsagtig aftensmad på en onsdag og det kræver ikke mere af dig end den klassiske portion pasta med kødsauce.
tip til fisk
Der er få gode retningslinjer til tilberedning af fisk. Nærmest al fisk kan steges på panden og fileter er bedst at arbejde med i hverdagen. Sørg for at salte fiske grundigt og gnid saltet ind med fingrene, lidt ligesom når du forbereder flæskestegen til juelaften. Når du steger fisk så brug smør (ja!) og så vær opmærksom på at vi altid kommer til at tilberede fisken for længe. Det er derfor den smager meget bedre på restauranterne end derhjemme.
Brug kokketricket som producenten af din stegepande sikkert er totalt i mod: Varm panden op uden noget fedtstof på. Vent til den næsten ryger, giv en god klat smør på og steg nu dine fiskefileter på begge sider i cirka 2 minutter. Prøv kun at vende fisken en gang. Den er færdig før du ved af det.
Pandestegt langefilet m. persillesauce
En helt simpel ret, der gør det nemt og overskueligt at spise fisk i hverdagene. Jeg har brugt filet af lange, men du kan lige så godt bruge torsk, sej eller anden hvid fisk. Spørg fiskehandleren til råds.
400 g langefilet
½ rødløg
300 g rosenkål
30 g bredbladet persille
2 spsk olivenolie
1,5 dl piskefløde
1 skalotteløg
5 g smør
2 spsk limesaft
Rens rosenkålene, skær stokken af og halver dem. Hak rødløget fint og læg til side.
Skyld persillen og skær de groveste dele fra. Hak i en minihakker med olivenolien og stil til side. Hak skalotteløget fint.
Varm en pande op, kom lidt olivenolie på panden og steg rødløget på panden. Tilsæt rosenkålen, når løget har taget farve, og steg til rosenkålene får farve.
Imens varmer du en anden pande op og kommer lidt olivenolie på. Kom salt og peber på begge sider af fileterne og steg dem på den varme pande.
Find en lille kasserolle frem og steg skalotteløget i smørret. Tilsæt den finthakkede persillemasse og fløden og lad den forsigtigt koge op. Smag til med salg og limesaft.
Server langefileterne med stegte rosenkål og persillesaucen.
5 kommentarer
Hej Julia! Jeg har nøjagtig samme barndomsminder som dig mht rosenkål. Puha, det lugter fælt, og jeg syntes, at det var noget af det klammeste – indtil jeg fik dem som side kick til noget vietnamesisk mad i Berlin. De var grillede og havde en tynd stribe teriyakiagtig glace hen over. Hold NU fest! Jeg kunne slet ikke FATTE, at det er samme grøntsag, som i 80erne blev skamferet og molestreret og voldkogt til grønt stinkende smat. Crunchy, fantastisk smag … UHM! Og tilllykke med din søsters kogebog, den ser så lækker ud 🙂 Køkkenterapi. Det virker. Jeg kan gå fra max rod i hovedet til minus rod i hovedet, når jeg koger risengrød. Risengrød kræver nemlig nærvær, men ikke så meget nærvær, at man ikke kan tegne med knægten på køkkenbordet samtidig. Knus, kram & rosenkål Gitte K
Jeg ELSKER rosenkål og har altid gjort det. Og jeg har fået indoktrineret mine børn, så de også kan lide det. let kogte og så med smør og salt er det som en himmerigsmundfuld. Og i salat, hvor de (mega besværligt, men lækkert) er lavet i små blade, så blandet med nødder, dressing og deslige. Det er SÅ godt… Håber din søster lykkedes med at få dig lært glæden ved rosenkål ;-).
Hvem husker ikke skuffelsen over den første oplevelse med rosenkål: små, nuttede kålhoveder, der burde smage skønt og børnevenligt som cherrytomater, men som af både forældre og bedsteforældre blev kogt til prut.. Hvorfor gjorde man sådan? I dag er jeg fan. De små kål smager jo forrygende, hvis bare man er lidt sød ved dem.
Du har SÅ meget ret @Emilie – jeg fatter det heller ikke. Jeg husker hvor hæsligt det var at opdage at ens forældre var i gang med at koge dem, og så at kunne lugte, hvad dagen bød på… @Cille. Ja, jeg tænker, jeg bare gør som hun siger… @Gitte – det er nemlig det, den titel handler om, er jeg sikker på. Nærvær.
Jeg har aldrig været begejstret for Rosenkål. Men, smut i IRMA og kig efter deres frosne små rosenkål. Det er kun IRMA der har dem så små. Kog dem let, og kyl dem derefter på en pande med smør og rist dem sammen med smuttede mandler. Efter nogle minutter kommes det i en skål og der drysses sprød bacon eller pancetta på. SÅ LOVER JEG at du kan lide rosenkål. Det er en lækkerbidsken og selv mine børn guffer dt i sig. Vi får det som tilbehør til middagen, eller som en lækker frokost ret.
Hej Julia!
Jeg har nøjagtig samme barndomsminder som dig mht rosenkål. Puha, det lugter fælt, og jeg syntes, at det var noget af det klammeste – indtil jeg fik dem som side kick til noget vietnamesisk mad i Berlin. De var grillede og havde en tynd stribe teriyakiagtig glace hen over. Hold NU fest!
Jeg kunne slet ikke FATTE, at det er samme grøntsag, som i 80erne blev skamferet og molestreret og voldkogt til grønt stinkende smat. Crunchy, fantastisk smag … UHM!
Og tilllykke med din søsters kogebog, den ser så lækker ud 🙂
Køkkenterapi. Det virker. Jeg kan gå fra max rod i hovedet til minus rod i hovedet, når jeg koger risengrød. Risengrød kræver nemlig nærvær, men ikke så meget nærvær, at man ikke kan tegne med knægten på køkkenbordet samtidig.
Knus, kram & rosenkål
Gitte K
Jeg ELSKER rosenkål og har altid gjort det. Og jeg har fået indoktrineret mine børn, så de også kan lide det. let kogte og så med smør og salt er det som en himmerigsmundfuld. Og i salat, hvor de (mega besværligt, men lækkert) er lavet i små blade, så blandet med nødder, dressing og deslige. Det er SÅ godt… Håber din søster lykkedes med at få dig lært glæden ved rosenkål ;-).
Hvem husker ikke skuffelsen over den første oplevelse med rosenkål: små, nuttede kålhoveder, der burde smage skønt og børnevenligt som cherrytomater, men som af både forældre og bedsteforældre blev kogt til prut.. Hvorfor gjorde man sådan? I dag er jeg fan. De små kål smager jo forrygende, hvis bare man er lidt sød ved dem.
Du har SÅ meget ret @Emilie – jeg fatter det heller ikke. Jeg husker hvor hæsligt det var at opdage at ens forældre var i gang med at koge dem, og så at kunne lugte, hvad dagen bød på…
@Cille. Ja, jeg tænker, jeg bare gør som hun siger…
@Gitte – det er nemlig det, den titel handler om, er jeg sikker på. Nærvær.
Jeg har aldrig været begejstret for Rosenkål. Men, smut i IRMA og kig efter deres frosne små rosenkål. Det er kun IRMA der har dem så små. Kog dem let, og kyl dem derefter på en pande med smør og rist dem sammen med smuttede mandler. Efter nogle minutter kommes det i en skål og der drysses sprød bacon eller pancetta på. SÅ LOVER JEG at du kan lide rosenkål. Det er en lækkerbidsken og selv mine børn guffer dt i sig. Vi får det som tilbehør til middagen, eller som en lækker frokost ret.