Jeg er nødt til at leve glutenfrit, og når man er det, så er det heldigt at der er dukket en lang række spændende opskrifter op, som bare gør det lettere, lækrere og hurtigere at skære gluten fra. Jeg er meget glad for palæobrød, nødder og masser af kerner, og er blevet dybt afhængig af den måde det mætter på.
Det eneste er bare at det kræver at man er sådan en, der husker at købe ind. I tide. I store mængder: Æg, Olie, Kerner & Nødder – og hvis man ind i mellem ikke har nok af det, og det er sent om aftenen, så er det svært at finde en 7/11 med et godt udvalg af netop det. Så forleden bagte jeg kerneboller af følgende:
1/2 pose smoothiefrø fra Urtekram
4 æg – de fire der var tilbage
Ca 1/2 dl olie med timiansmag (vi havde ikke andet)
1 håndfuld mandler
2 spiskeskefulde græskarkerner
lidt salt
Jeg bagte i en platicform til muffins og de små boller blev seriøst gode.
De skulle have ca 35 minutter ved 180 grader i ganske almindelig ovn.
De ser meget lækre ud! Den opskrift skal prøves af!
Nu har jeg ikke selv cøliaki, men det har min mand og søn. Denne opskrift på knækbrød er stærkt vanedannende, så er du og andre advaret 😛 http://glutenfriefristelser.blogspot.com.es/2011/09/glutenfrie-knkbrd.html
Mega fan! Jeg ELSKER nøddeboller! De smager fantastisk, er super nemme og kræver næsten ingen indsats.. og så er min glutensarte mave også fan 😉
Hvis du ikke går op i “stenalder” labels, så kan det virkelig anbefales at putte en stor klat hyttesost i dejen næste gang. Det giver dem en lidt blødere konsistens og smager virkelig lækkert 😀
Anna – http://wonderwomanwannabe.dk