Ok, dette indlæg er ikke for sarte sjæle, for der går totalt billedspam i den. Jeg var nemlig med i Go Aften Dks panel i dag, hvor vi talte om… Mænd…, skæg, penis (i flertal? Peni?), shorts og andre emner. Det blev simpelthen så sjovt, og jeg var meget glad for at være med. Christina Wedel og Bente Dalsbæk var også del af panelet, og de damer er altså en kaffeklub, man gerne vil kende…
Min dejlige veninde, Christina Wedel og jeg:

Og sådan så jeg ud, da jeg kom ud af makeuppen (!) og var på vej ind til optagelse.

Nederdelen er fra Black Swan Fashion og fåes her, endda med klækkelig rabat og perfekt til glimmeronsdag (klik her og læs mere om Glimmeronsdag)! Toppen er fra et fransk mærke som hedder Gkero, og zebraen fortsætter på ryggen…

Her Bente Dalsbæk, Christina Wedel, Ida Wohlert og jeg, efter optagelserne, hvor jeg havde grinet så meget at makeuppen var løbet og øjnene var krøbet ind bag kinderne.

På vej ud, kom Lisbeth Østergaard ind, og se hendes negle. Ren #glimmeronsdag:

Jeg spurgte hvem der havde lavet dem, fik det at vide, og nåede at svede det ud… Prøver at finde ud af det, og lader jer det vide.
UPDATE: TAK for mails! Skoene er fra Repetto, købt hos Moshi Moshi.
Åhh, Julia, det var så hyggeligt. Du fniste (fnes?) og svedte lige så meget som da vi var på Rhodos i vores unge dage. Og fantastisk at der stadig er ord du ikke kan sige uden at fnise. Kommer du snart til Odense, så vi kan fnise sammen?
Hvor ser det skønt ud! Herligt at få grinet så meget at tårerne triller – det sker alt for sjældent, synes jeg. Og tak for link til glimmeronsdag, det vil jeg prøve at få kollegerne med på 🙂
I ser vidunderlige ud. Ville ønske, jeg havde hørt jer…men var i sommerhus uden tv. En sidebemærkning til glimmeronsdag: det viste sig, at sivskoene beskrevet på Instagram alligevel – nærmest i det skjulte – havde massevis af glimtende gyldne glimmertråde i sig. Den dybere mening MÅ klart være, at glimmer ikke lader sig kue….men er der. Også når man tror, man har købt matte sivsko.