Jeg har det lidt som om jeg har været på Roskildefestival. Om vinteren. Med syge børn.
Du ved sikkert godt, hvordan det er: Når man skal noget, man har glædet sig til, bliver børnene syge. Hvis det ikke kan aflyses, kan man så straffe sig selv med dårlig samvittighed i spandevis indtil man smører rå mængder af nutella på alt, hvad børnene peger på, for at få det nogenlunde ok med sig selv igen.
Elias er syg på fjerde døgn nu; høj, høj feber, blanke øjne og hosten og ondt i halsen. Han har været sammen med Sofus hos Bedste Karen (som er superbedsten) i weekenden, mens vi holdt fest (ja, jeg kan godt høre, hvordan det lyder…= dårlig forældresamvittighed) i verdensfirmaet i torsdags.
Elias blev syg hen over weekenden, og Johan og jeg hentede ham og Sofus i går formiddags i Odense. Og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet. For vi havde også planlagt en middag for og med gode venner i lørdags. Så jeg tror muligvis det var i tirsdags jeg sov sidst. Altså sov, sådan rigtigt. Men Elias er hjemme nu, og det er vinter, og alle er syge, og der er feber og snot i strømme, og jeg kan huske det fra jeg selv var barn: Hver eneste gang der var mulighed for at kælke var jeg syg.
Sofus er i børnehaven, i hopla, og med fuld fart, og jeg krydser bare fingre for at den ene ikke overtager sygesengen når den anden slipper.
Hav en dejlig mandag, derude! (Og husk Echinaforcen!)


God bedring med ham. Jeg frygter lidt sygdom i kommende fremtid, efter yngste kom hjem i går efter 2 timer på kælkebakken – med drivvåde støvler og strømper… kh. Birgitte
Argh Birgitte! Det forstår jeg! Og jeg synes også tit det går den vej, selvom folk siger til mig at det ikke er det man bliver syg af, men vira… Jeg har dog svært ved at tro at våde fødder ikke er en medvirkende årsag. Jeg krydser for dig og de næste dage…
God bedring på hjemmefronten, håber alle mand snart er friske igen. Syge børn kender jeg alt til, men denne vinter har været mild mod os indtil videre (7-9-13) og jeg satser på den gode stime varer ved. KH Dorte
Tak Dorte! Jeg krydser fingre – og ønsker for dig at dette bliver vinteren uden feber, snot og alt muligt andet fra den skuffe! KH J
Rigtig god bedring!
Er selv hjemme med min mindste mand i dag, som snottet og sløv. Han har dog stadig væsentlig mere energi end jeg, efter en urolig nat 😉 Heldigvis hjælper traktor tom mig med underholdningen..
Sender rigelig med Cafe Latte og god bedrings karma, din vej 🙂
Kære CM – Ja, man bliver gode venner med Netflix. Håber I kan tage en synkronlur sammen! Rigtig god bedring og tusind tak, KH J
God bedring derhjemme – syge børn er bare så trist. Både fordi det er hårdt som bare pokker at få hverdagen til at mødes i enderne – og fordi det er så synd for dem. Måske det er derfor jeg ikke er løbet ind i (haha) dig om morgenen omkring søerne.
Øv øv. Det er sådan nogle perioder, hvor man bare skal overleve en dag ad gangen på havregrød og færdigretter. God bedring til alle derude.
Rigtig god bedring med Elias <3
Men når det nu endelig skal være vinter, koldt og mørkt udenfor så er det da (næsten…) et lyspunkt at det er så koldt at den nedbør der falder gør det som sne og ikke som regn, for hvis I – udover en syg Elias – også skulle kæmpe med Sofus og regnbukserne ville det da ikke være til at bære!
Åhh, ja, der er altid en rigtig god risiko for at de smitter hinanden de kære små. Desværre. Håber han går fri, den mindste!! Vi lå også i sidste uge (skrev lidt om det på min blog), og præcis som du sagde var min Mindste Pode mest knust over, at der var faldet så meget sne… Måtte fiske lidt ind fra taget som han kunne fingerere lidt med på spiseborder mens han nedstirrede sine havrefras…. Det var lissom ik’ helt det samme…
Rigtig god bedring, håber du får sovet!!
Kærligst, mig.