Jeg ved ikke helt hvad der sker i disse dage, eller disse uger? Måske er det fordi mine drenge er ved at blive store på den måde, hvor mine arme ikke behøver holde dem helt så fast længere. Måske giver netop det plads til en anden slags refleksion over mig selv i netop dét moderskab?…
Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst har holdt foredrag om moderskabet – og det er næsten med rystende hænder at jeg har sagt ja til at holde to særlige events dette efterår. For på den ene side er det eviggyldigt, det tema, på den anden side, kan jeg mærke at der…
Den 22 august i København og i Aarhus den 12. september deltager jeg i disse to arrangementer, hvor jeg også har fået taletid: Forældreskabet, forventningspres og delte meninger om det gode familieliv: Det er ikke nemt at bide skeer med. For ligesom det kan være svært at vide, hvornår ens børn er klar til at…
Det er ikke så svært, vel? At være forelsket i sommeren, at lade sig bedøve af sol, nogenlunde blå himmel (omend det stadig er hundekopldt), og grønne blade, der hopper op, alle steder? Der er noget tungsind der letter, og en optimisme, der er lettere at holde fast i synes jeg, også selvom jeg kan…
Ok, Elias er begyndt til fodbold. han har spillet siden i sommer, og han elsker det. Ud over et aktivt barn, virkeligt meget vasketøj og samtaler om Atletico (?), forskellen på den ene strategi vs den anden og diskussioner om transfervinduet, får jeg nu også et indblik i hvad det vil sige at være en…
Jeg er ret så vild med elefanten Carl, og selvom mine egne unger nu er for store til hans røde gummistøvler og vindende væsen, for store til hans vidunderlige farmor og frække storebror, så er jeg altså så glad for Carl, så der altid er plads til ham her. For ligesom serien Villads fra…
Der er mandage og så er der mandage, og så er der de mandage, som oprinder efter en weekend fuld af sol. Hold nu op, hvor har det været dejligt, og hvor er man bare ladet op på en anden måde, når solen haft skinnet end når den ikke har. Fredag holdt vi stor fest…
Vi er i den grad taget på ferie, og faktisk begynder det at lakke mod enden. Johan, Sofus, Elias og jeg er rejst med Gulliver til Mauritius, og det er så vanvittigt fedt, at jeg må knibe mig selv i armen over det. Vi har jo rejst med dem en del gange før, og konceptet…
(REKLAME, da jeg omtaler en virksomhed her i indlægget, som vi hos Lahme arbejder sammen med) Der er weekender, og så er der weekender. Denne var end af de høje, klare, kolde en af slagsen, med masser af tid med ungerne. Det der savn efter ro, efter hinanden og efter nærhed, som kan bygge…
Hjemme hos os har vi læst Sebastian Kleins bøger om dyr højt for ungerne indtil flere af dem faktisk hænger i laser. Og vi genlæser dem igen og igen. Hans måde at se børnene direkte i øjnene mens han fortæller om grufulde måder at dø på (mennesker der ikke har respekt for naturen har det…
