Jeg har brugt dagen på Bogforum, og i meget fint selskab, nemlig sammen med krimiforfatterinden, Elsebeth Egholm. Jeg har interviewet hende to gange i dag, og det er ikke uden en vis nervøsitet og lampefeber, jeg sætter mig i stolen for at interviewe et komptent menneske om det hun ved mere om end alle andre, nemlig hendes værk, hendes bog. Jeg blev ærligt talt nervøs, da jeg først havde forladt familien og roen lige nåede at sænke sig på vej derud i metroen. Det kommer lidt bag på mig, at jeg stadig får det sådan; for jeg har efterhånden holdt foredrag og den slags en del år her i gøglerlivet. Men da jeg åbnede døren og så denne enorme sal til dagens første foredrag, måtte jeg lige samle mig:

Det vildeste var at lokalet blev fyldt. 500 pladser var der. Her er vi sammen på en storskærm.

(Og når jeg ser sådan et billede og ser hvor mærkelig jeg kan se ud, så tænker jeg at noget af det bedste ved instagram er filtrene…)
Men jeg talte med den kloge dame, som også svarede på jeres spørgsmål, og her er nogle af svarene:
Ja, der kommer en Dicte-krimi mere – Elsebeth er halvvejs igennem bogen, så om et års tid, ligger den der nok.
Det tager hende cirka et år at skrive en bog, og der er ikke langt fra tanke til handling. Når hun begynder en ny bog, bygger hun den op ud fra en art tidslinje, så hun ved hvornår hvilke personer skal møde hinanden.
Inspirationen kommer fra verden omkring os – fra aviser, fra nyheder , fra små ideer, der vokser. Som Elsebeth sagde, så er virkeligheden værre end fantasien; Fritzel-sagen overgår enhver forestillingsevne.
Jeg smækker flere billeder fra Bogforum op i aften, når jeg trækker vinderne på denne konkurrence.
Julia!! Kan godt forstå du var nervøs – på scenen med en krimidronning 🙂 Bliver bare en lille smule skuffet, når du skriver:
“(Og når jeg ser sådan et billede og ser hvor mærkelig jeg kan se ud, så tænker jeg at noget af det bedste ved instagram er filtrene…)”
Hold nu op! Du ser skøn ud, og en person med så meget stemme som dig, burde støtte den mission, at kvinder stopper al den negative snak om os selv.
Når jeg ser billedet, ser jeg to engagerede, passionerede kvinder, og tænker hvor fedt det er, at farven på din blazer går mega godt i spænd med din hårfarve – labert! Tror du en mand ville kommentere på at han behøver fotofilter for at være lækker? I think not…
Hav en skøn BogForum søndag imorgen.
Kh Julie
Du har totalt ret Julie!! TAK – blev lidt for selvbevidst i dag. Det var scenen det gjorde det. Men tak for reminder.
MÆRKELIG?????????HVOR??????Du, eller i, så da totalt godt ud. Væk med den pokkers dumme selvkritik.
Ihhhh hvor kan jeg godt forstå dig. Når jeg får lampefeber, plejer jeg at fokusere på at trække vejret dybt og roligt og helt ned i fødderne! !! Har du andre gode tricks?
Kan godt forstå du var nervøs.
Men hold da op hvor er du også bare mega sej, at du gør det!
Respekt til dig 🙂
Tak Susanne – mit eneste og bedste trick har altid været at være så velforberedt som muligt…
Tusind tusind tak Simone!