Forsinket Postkort Fra Gulliver & Portugal

Computeren var med på ferie, blandt andet så jeg kunne opdatere lidt herinde, men også så jeg kunne arbejde lidt, men lidet havde jeg forstået at Portugal ikke rutter med nettet. Det sted vi var, midt inde i landet, på toppen af et lille bjerg op af en borgruin havde siger og skriver intet net. Hvis man dansede en særlig dans med sin telefon højt hævet over hovedet kunne man, såfremt sol og måne stod i det rette forhold, have held til at smutte en sms igennem. Så det blev ikke til noget herinde på bloggen. Men jeg tænker det er ok, for jeg har tumlet rundt med ungerne, snakket med voksne, drukket hvidvin, grint og grillet til den store gulmedalje.

Vi var som sidste år, igen i år afsted med Gulliver rejser. Det var den samme absolutte fornøjelse, og man føler mens man er der, at man hælder gyldne sommerminder ned i rygraden på sine børn, mens man selv undgår at skulle underholde, men i stedet bare nyder godt af andre søde børn, og en kolonihaveagtig børneflok, der leger, bader, snakker, stikker af og kommer igen, uden at nogen står og råber i et hjørne. Jeg kan ærligt talt ikke forestille mig en sommer uden netop dén slags ferie, og jeg glæder mig allerede til næste år. I år er alle rejser (samtlige!) med det lille rejsebureau udsolgte, så skriv dig op til deres nyhedsmail hvis du vil nå at sikre dig muligheden for en plads til næste år.

6 kommentarer

  1. Velkommen hjem, Julia 🙂 Det lyder til at have været en rigtig god ferie for både børn og voksne, skønt når det kan lade sig gøre uden at nogen føler at de skal gå for meget på kompromis.
    Og dejligt at det hele gik godt også UDEN mobil,- og internetdækning. Den slags er faktisk meget sundt tror jeg – og vi er jo heldigvis nogle der er så gamle så vi kan huske hvordan det var før teknologien kom frem. Ikke at jeg vil tilbage til dengang, slet ikke, for nettet og mobiltelefoner giver os ved gud mange muligheder – jeg tror bare stadig at det er godt for rastløse sjæle at man engang imellem må finde sig i at tingene ER som de ER – og at både én selv og ens omverden mærkværdigvis overlever alligevel 😉

  2. Portugal er det skønneste land at rejse rundt i. Har været der 4-5 gange med mine børn efterhånden, og det har bare været de nemmeste ferier nogensinde.

    I år står den på Søndervig i vestjylland, og vi har aftalt et max på 30 mins mobil kigning om dagen. Tror det bliver godt, selvom første dag nok bliver en hård kold tyrker 😉

  3. Kære CM – Det lyder altså så godt! Og ja, Portugal kom virkeligt bag på mig – så nemt, og så imødekommende. God idé med begrænsning på mobil! Rigtig god ferie! KH J

    Kære Rie & Susanne,
    I har så meget ret – så godt at være offline.
    KH
    J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *