Tanker om at være fornuftig eller Hverdagssko til Glimmerdamer

Vi er jo nogle, der lader være med ting, fordi de ikke er praktiske. Vi er nogle, der er blevet fyrre og tænker at nu er vi nødt til at være mere praktiske, mere fornuftige, mere voksne, bruge penge på en mere pensionsopsparende måde, og i det hele taget holde næsen i sporet på en måde, så livet ikke falder fra hinanden. Derfor tænker vi os om hele tiden, sørger for at komme til tiden og for at gå inden det hele bliver alt for sjovt, så vi ikke kan komme op næste morgen. Men, men, men, det er fandme også den lige vej til alt det grå, og jeg vil gøre mig umage for at undgå det. Og derfor – og på grund af det her – så skal mine næste flade sko ikke være praktiske. De skal være flade, og det må være praktik nok, og så må resten sløres i glimmer. Her er nogle helt fantastiske bud:

  1. Sophia Webster lavede tossede sko og tasker, og det hele er lige ved at være umuligt at holde sig fra. Sandalerne her, for eksempel. Bemærk den gennemsigtige glimmersål. Klik her.

2. Hummer og lyn. Perfekte loafers fra Mango. Klik her.

3. Glimmer fra Jimmy Choo. Helt flade og fantastiske. Klik her.

4 kommentarer

  1. Af præcis samme grund har jeg købt en leopard jakke. Nu mangler jeg bare lige at få den i brug. For nogle af os, er det jo et stort spring Kh Birgitte

  2. Må dine “fine fødder få fornemt foderal”!

    Købte en kort, klassisk Mads Nørgaard bikerjakke, fordi den bare er federe end en vindjakke eller trenchcoat i beige.

    Er virkelig ligeglad med at, at der står 50 næste gang. Den er fed med habitbukser og t-shirt:)

  3. Tjek http://www.annielshop.com – italienske sko, der er bløde som smør og mange af dem overlæsset med glimmer. Jeg har ødelagt mine fødder fordi jeg tilbragte mine 20’ere i stilletter med 10 cm hæl og spidse snuder (#hellostupid), men Anniel sko sidder som var de lavet til mig og bringer netop noget ekstravagant til den grå leverpostejshverdag!

  4. Kære Astrid, hold op de er pæne! Jeg kendte kun ballerinaerne, men der er jo ALT for meget at vælge imellem!

    Kære Liselotte! Vi må ALDRIG blive sådan nogle der tjekker vores alder, før vi beslutter os for hvad vi kan lide….

    Kære Birgitte! Det kan du sagtens!
    Kram
    J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.