Børn: Ting, der sker om natten (og morgenen), jeg er klar til at nogen vokser fra…

Jeg elsker at være mor til lige netop Elias og Sofus. Jeg elsker dem. Jeg elsker rodet og kaosset, tosserierne, madpakkerne, samtalerne, råbekonkurrencerne, udfordringerne, kyssene og hverdagen. Men i dag, hvor jeg har sovet absolut ingen timer, er der ting, jeg ikke kan holde ud. Her er de:

  1. Vokseværk. Om natten. Som ens unger græder over i fire timer.
  2. Diskussioner om, hvad der sker ved en eventuel zombie-invassion. Som gør den ene (store) meget interesseret i at se uhyggelige film, og giver den anden (lille) frygtelige billeder på nethinden.
  3. Diskussioner om mad. Hvem der kan lide hvad, hvem der tror de ikke kan lide hvad, og hvem der mener det er snyd, at man ALTID skal have det, man husker det som om man ikke kan lide
  4. Mareridt. Stakkels børn. Stakkels voksne.
  5. Fire i en seng. Hvor det ender med at være mig, der finder et andet sted at sove.
  6. Børn, der stjæler dynen.
  7. Flyerdragts-dramaet. Hver. Eneste. Morgen
  8. Ting, der er blevet væk. Og børn, der tror de leder efter dem.
  9. LEGO-klodser på gulvet. Som man træder i om natten. (se punkt 5)
  10. Ramasjang versus ULTRA-diskussionen.

Hvis du har flere punkter, så føj endelig til!

15 kommentarer

  1. Åh, som drengemor kender jeg det ALT for godt! Især det med lego klodserne på gulvet! Og generelt tøj drama hver eneste dag!

    Håber du får en lur i løbet af dagen. Og så er jeg meget ked af, at jeg gik glip af dit foredrag i går hos de kvindelige jurister, havde ellers glædet mig voldsomt til at se dig live 😉 Er sikker på at det var en rigtig god aften.

  2. Pjevse/babystemmen. Jeg kan ikke mønstre for 5 øre empati eller imødekommenhed over for brok, anklager eller ønsker sagt med pjevse/babystemmen. Uha!
    Kh Grethe

  3. Jeg er ret enig med listen – dog er der punkter vi ikke har. Vi har så ‘du ødelægger min minecraft-verden, som jeg selv inviterede dig ind i’-diskussioner, som jeg godt kunne undvære. Og ‘vi diskuterer for at diskuterer’- situationerne pigerne imellem, som også gerne må forsvinde med alderen (hurtigt)! Og har jeg et stort had til ‘råbe-konkurrencer’, og vil gerne vide hvordan du lever med dem :-).

  4. Uf, jeg kender det godt! Alle ting på listen! Vi har nu tilmed fået ‘natteræd’ som punkt…. Mellemste Pode kom hjem fra en legegruppe igår og hviskede: “mor, tror du på ånder?….”. Nogen i den der jävla legegruppe havde nemlig vist ham en video fra nettet om noget med ånder. Har nu meget bekymret barn, som ikke tør sove alene. Og som har lus, by the way. Og det er ellers LÆNGE siden vi fik værfet den sidste pode ud af soveværelset, but here we go again….

  5. Ja, Grethe, pjevsestemmen! Oh my God. Dén er trættende.
    Som en veninde eksemplificerede det for mig i weekenden. Egentlig unødvendigt. Vi var også allerede rørende enige: Forestil dig følgende udveksling mellem voksne mennesker:
    Veninde med almindelig venlig, optimisk stemme: “Vil du have en kop kaffe?” 🙂
    Mig med forurettet pjevsestemme: “Ja – men (bemærk her den bevidste udeladelse af ordet “tak”), så skal det altså også være med mææælk!” :/
    …. zzzzzzzz

  6. Det er så spot on. Jeg vil gerne tilføje spørgsmålene, den uendelige mængde af spørgsmål. I morges svarede jeg i 20 minutter på spørgsmål om bakterier (hvorfor bor de på os, sluger jeg dem, er de bange for vand, hvordan ser de ud, kan de flyve, er der pige/drenge bakterie, hvorfor er de ikke store etc.)

  7. Hvor lang må listen være???
    Pjevsestemmen…
    Lus….
    Store spørgsmål kl 8 i bilen på vej til skole…. Jeg kan ikke tænke i store spørgsmål som: vil du helst være blind eller døv?? Kl 8 om morgnen

  8. Åh ja- nr. 8… Det dér med at lede tager åbenbart en hel barndom at lære. Udfordringen vokser, når man som jeg har en seksårig, der ALTID vil have en legeting med i skole til Sfo’en, og denne altid bliver væk: “jeg tror, den ligger på fodboldbanen…” 1/2 time, 8 forbandelser over skolens fantastisk store udearealer og en superfit mor senere finder man dimsen – I computerrummet…

  9. Når man ikke ANER, hvad man har gjort galt. Før sad vi lige så stille og hyggede, og pludselig forventer man at se Rasmus Tantholt rapportere live fra ens stue, der pludselig er blevet omdannet til en veritabel krigszone!

  10. Ha ha, jeg kan nikke genkendende til så mange af dem – også dem i kommentarerne. Åh, det gav mig lige et dejligt, tiltrængt, grin <3

  11. Haha, I know only too well.
    Det er utroligt hvor meget man kan diskutere med sådan nogle størrelser.

  12. Åhr nej jeg er også FLAD af grin Jeg er dog lidt potentielt misundelig på at du nogle gange KAN finde et andet sted at sove, når der er 4 i sengen. Her er jeg en meget kraftig magnet på vågne/grædende børn om natten, og det virker bare ikke skide godt, hvis jeg forlader den 4-mand fyldte seng :(( Uanset hvor meget jeg ønsker at vi enten kun var 2 – eller at jeg kunne crashe på sofaen…. “MUUUUUUARRRRRR” lyder det, så snart jeg forlader den “synkende skude”. En.dag.vender.nattesøvn.tilbage.

  13. Børn der plager

    Trætte børn

    Børn der græder fordi de får nej til deres plageri

    Så nogle dage 😀

  14. Jeg er klar til at få lidt mere mental-space igen, så jeg f.eks. kan følge med mine yndlingsblogs i stedet for at binge-læse en sen lørdag aften med aftale med manden om, at han tager sønnen i morgen tidlig 🙂 Men det har vel også sin charme…

    Jeg er også klar til at slippe for lignende samtaler med søn, når vi befinder os i forskellige lokaler (i en i øvrigt relativt lille lejlighed:

    Holger: Moar!
    Mig: Ja.
    Holger: Mooar!
    Mig: Jaa, hvad er der?
    Holger: Moooaar!
    Mig: Jaa!!!
    Holger: Hvorfor råber du ad mig?

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *