En Vild Weekend: Elias 8 år

Det har været en stor, stor weekend. Elias fyldte nemlig 8 år i lørdags, og vi brugte weekenden på at fejre ham. Hele to dage i streg, og med alle de gæster, han havde ønsket sig at se. Og jeg blev rørt. Helt ned i tærerne og ud i fingerspidserne. Han er stor nu. For alvor stor.

Det er svært at forstå, når jeg ser ham stå der, hærdebred og med størrelse 36 i sko, at han engang var den lille fidus, jeg skulle lære at kende, samtidig med jeg forsøgte at huske, hvad jeg selv hed. Det er svært, og det er sært rørende. Han er alt hvad jeg kunne have ønsket mig, og mere til, og helt sig selv, og ikke slået ud af en form, jeg har set før. Han har fregner på næsen og hovedet fyldt af planer, jeg skal bede om lov til at blive involveret i, og en evne til at sætte sin dagsorden igennem med blidt, men alligevel ganske betragteligt pres. Han er en vidunderlig storebror, hjælper, er kærlig og omsorgsfuld, selv når Lillebror er så irriterende, at jeg ikke fatter, hvor han tager overskuddet fra.

Det er ikke bare Elias der er blevet en stor dreng, for stor til ting, og for lille til andre, det er også mig, der er blevet mor til en otteårig. En otteårig. Heldigvis vil han stadig holde mig i hånden på vej ind i skolegården. Jeg elsker ham. Han er mit stjernebarn, og jeg fatter ikke hvor heldig jeg har været. Og jeg husker at minde mig selv om at børnene, børnene har vi kun til låns.

9 kommentarer

  1. Tillykke med ham. Straks 36 som 8 årige! Hold da op. Jeg bruger strøm 36. De bliver store unge mennesker.

  2. Det, der har slået mig som mor til to børn i skolealderen er, hvor uinteressant jeg pludselig var for mødre med små babyer… De er i deres lille bobel, hvor et barn over tre år næsten er voksen. Det er to forskellige verdener, spædbarnsmor og skolebarnsmor. Jeg synes selv, at jeg lige har været der, men de synes vi er fra hver sin tidsalder…

  3. Stort tillykke med Elias 🙂 Og ja; tiden flyver alt for stærkt, pludselig er et år gået. Man må være taknemmelig og nyde HVER ENESTE dag <3

  4. @Christina Wedel – det gjorde jeg også. Lidt i smug.
    @Rie – det skal man nemlig!
    @Charlotte – det kende rjeg så godt! Jeg føler mig ekstremt solidarisk med nybagte mødre, og de ser på mig, som om jeg er for gammel til at kunne huske noget.
    @Susanne – JA – det går stærkt!
    @Skøre liv – tusind tak!
    @Birgitte B – tak, og tak det havde vi!
    Kærligst
    J

  5. STORT TILLYKKE med ham! Det er en fantastisk alder – og ja, det at se dem blive store og selvstændige er en fantastisk, men også svær proces, synes jeg!
    Jeg elsker min Laura på 9 – jeg elsker at hun stadig vil holde i hånd og kramme – jeg elsker også, at hun bliver mere selvstændig. Men jeg hader det også. Giver det mening? 🙂

  6. Tillykke med ham! Så fint skrevet. Sidder også lige og fælder en tåre. Om lidt er min ældste 7. 7! Jeg læste din bog da jeg var på barsel med ham og det var altså for 14 dage siden. Cirka. De er nemlig kun til låns, og selvom dagene snegler sig af sted igennem uendelige mængder vasketøj, dårlig samvittighed over familie-arbejdsbalancen, diskussioner og 4 milliarder spørgsmål om alt og intet, så går tiden så uendelig stærkt at jeg tit ønsker at stoppe op og proppe alle tre små mennesker op i min livmoder igen. Men DET siger jeg selvfølgelig ikke til nogen 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.