Vore børns privatliv

Jeg har et par gange udtalt mig i pressen og endnu flere gange her på bloggen, om at jeg synes man skal passe på med at vise sine børns ansigter på sociale medier. Det er faktisk noget af det jeg får flest hug, og gør folk mest kede af det ved at mene. For mange mennesker, som jeg holder meget af, har en helt anden holdning til det end jeg har. Men nu tillader jeg mig at bringe denne varme kartoffel helt hen til morgenkaffen igen-igen, for min søster gjorde mig i går aftes opmærksom på at tysk politi er enig med mig (og det er jo ikke et kvalitetsstempel, men blot et tegn på at man nogle gange skal lede MEGET længe for at finde nogen, der mener det samme som én selv).

En del af tysk politi har nemlig for nyligt postet en ret lang besked om at de vil anbefale at man med det samme stopper med at vise sine børn frem på diverse sociale medier. Frit oversat lyder overskriften på det pågældende Facebookopslag sådan her: Lad venligst være med at vise billeder af Deres børn til alle på Facebook & Co! Også Deres børn har en privatsfære!” Og som på tysk lyder sådan her:

Hören Sie bitte auf, Fotos Ihrer Kinder für jedermann sichtbar bei Facebook und Co zu posten! – Auch Ihre Kinder haben eine Privatsphäre!

KLIK HER og se hele opslaget.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mine børn ikke er på de sociale medier, det er heller ikke en hemmelighed at jeg liker løs når andre viser deres lækre unger frem. Men at det er kommet så langt, at tysk politi nu advarer mod at man gør det synes jeg er ret interessant. Især vinklen: At vore børn også har ret til et privatliv, klinger godt hos mig. Problemet med denne diskussion er at argumenterne bliver lige så personlige som i ligestillingsdebatten – nemlig i retning af argumentationen om at når noget virker for mig, så er det rigtigt for alle. Og at man jo har ret til at vise sine unger frem og dele dem med verden, hvis man er stolt af dem, og det er man jo! At den glæde det giver en selv og andre at vise dem frem er det hele værd. Tysk politi mere end antyder i deres opslag at det ikke er det hele værd, at vi skal passe på vores børn og også på deres ansigter, og selvom jeg har dejlige venner, hvis dejlige unger jeg elsker at se på de sociale medier – så er jeg enig i det opslag, der nu er blevet set af mere end 10 millioner, måske, bare måske, burde man have respekt omkring det faktum at ens børn er private personer og har ret til at være private indtil de selv bestemmer sig for noget andet.

PS – læs ikke dette som om jeg siger, hvad du eller andre skal gøre. Jeg er bare meget sikker på at denne diskussion vil komme til at betyde meget når vore unger bliver ældre, og at det derfor er vigtigt at vi er os bevidste om hvorfor eller hvorfor ikke, vi gør som vi gør. Nøjagtigt som vi er det i rigtigt mange andre sammenhænge.

 

13 kommentarer

  1. Interessant at politiet ligefrem blander sig i diskussionen. Personligt viser jeg sjældent mine børn frem og når det sker, er det med deres egen accept. På bloggen er de aldrig med. Min ældste søn på 14 år har selv Facebook, Snapchat (og et par stykker mere, som jeg ikke kan huske, hvad hedder) og styrer det selv. Under betingelse af, at vi som forældre f.eks. kender hans kodeord til Facebook… Det var et sidespring! Men altså, jeg synes også det er hyggeligt med alle de der børnefoto på sociale medier. Tænker bare at det for barnet heller ikke er så fedt, at mor eller far altid skal fotografere og poste. Så i bund og grund enig med dig – og jeg fordømmer slet ikke andre, der vælger noget andet. Så længe man vælger aktivt. Kh. Birgitte

  2. Jeg er meget enig Julia. Tænker tit at man aldrig ville skrive og vise fotos på samme måde på sin blog, hvis man skrev om en anden voksen. Det ville simpelthen blive betragtet som værende grænseoverskridende. Og børn har vel som minimum samme ret til privatliv som alle andre voksne?

  3. Jeg er helt enig Julia!
    Og har længe haft det sådan og har faktisk lige nu slettet de to billeder, jeg havde på facebook af mine børn (2 og 5 år) fordi jeg ikke bryder mig om at de ligger derude. De skal nemlig selv have lov til at vælge, hvor meget de ønsker at dele med omverden af dem selv og deres liv på de sociale medier. Det er ikke en beslutning vi skal tage. Jeg liker selv andres skønne unger på Facebook og syntes det er hyggeligt at følge med. Men jeg må også indrømme, at jeg godt kan blive helt foraget over at opleve, at der nogen forældre, der i mine øjne intet filter har på, og uden omtanke deler billeder af deres børns første toiletbesøg og forskellige badesituationer, hvor jeg syntes det bliver ret grænseoverskridende! For om lidt er de børn store og skal selv ud i verden på de sociale medier og så tror jeg virkelig ikke, at de syntes om det. De har ret til deres privatliv, som vi voksne også har det.

    Tak fordi du tager emnet op igen. Jeg syntes, det er så vigtigt at få talt om det og hvilke konsekvenser, det kan have for vores børn på sigt!

  4. Enig.
    Jeg viser aldrig billeder af mine drenge på facebook og kun “halve” billeder på instagram (en hånd, et hånd der holder mig osv.) Mine overvejelser omkring det går på, at det er alt for nemt at photoshoppe billeder i dag og jeg vil gerne kunne bestemme over mine egne billeder. Jeg bryder mig ikke om at jeg ikke ved hvem der har adgang til mine billeder af mine drenge.

    Men det med privatlivet spiller også en stor rolle for mig. Tænk hvis mine forældre havde lagt alverdens billeder af mig alle mulige steder. Det forestiller jeg mig, at jeg ikke ville have brudt mig om det som teenager. Så vil jeg hellere lade mine drenge bestemme selv når de når den alder. Nogle gange tænker jeg, om de mon vil blive skuffet fordi jeg IKKE har postet billeder af dem på fx facebook gennem deres barndom. Men… Det er der bare ikke noget at gøre ved 🙂

    Tilgengæld laver jeg fotobøger og de vises gerne frem til familien.

  5. Er helt enig mig dig Julia. ALLE har krav på, selv at vælge om man vil have sit billede på Facebook mm. Ikke mindst vores børn.
    Jeg har selv valgt Facebook mm fra, ( og vil blive mavesur, hvis nogle lage et billede ud, af mig). Synes vi mangler nærhed og tilstedeværelse. Mange glemmer at nyde øjeblikke, fordi det liiige skal deles på Facebook.

  6. Kære Marlene,
    ja, det er en trend, det med at vælge FB fra. Jeg kan faktisk godt forstå dig.

    Kære Line,
    Ja, det kan godt være det giver os en håndfuld andre problemer når de bliver ældre, men jeg tror virkeligt på at holde privat privat…

    Kære Sandra,
    Ja, der er nogle, som viser ALT, og hvor børns afmagt, gråd eller utilfredshed også vises på foto. Altså billeder, som virkeligt viser sårbare børn, og det synes jeg nærmest er det værste…

    Kære Lotte Marie,
    Ja, det er rigtigt – det har jeg ikke tænkt over, at man lige overvejer om man ville skrive det samme / vise det samme om en voksen. Jeg synes også der sker noget efterhånden som ungerne bliver større og bliver mere og mere sig selv, og faktisk bliver mere sårbare end som babyer.

    Kære Birgitte,
    Det er klogt, det med at have deres passwords, og så håbe at man ikke får brug for det..

    TAK for alle jeres kommentarer!
    KH
    J

  7. Er SÅ enig. Viser kun meget få billeder frem af min søn, hvor man kan se hans ansigt. Det kan virkelig hurtig blive for meget, når børn bliver udstillet i mere eller mindre sjove situationer (ked, sur, syg osv.) Men synes sagtnes man kan finde en gylden mellemvej 🙂

  8. hvilke alder mener du Julia at det er ok at vise sine børn frem på de sociale medier … ???

    mange børn helt ned til 9-10 år har en instagram profil og mange er på facebook før de fylder 13 år … så tænker jeg på børnemodeller hvad med dem eller børn i film … jeg forstår godt dit synspunkt men jeg er ikke helt enig … men alt med måde og ja vi elsker vores børn og vi så gerne vise dem frem …så hvornår har de ret til selv at vælge om de vil vises frem ???

  9. Principielt enig. Har i lang tid villet slette alle billeder på FB af mine børn. Det er hermed gjort. Så mangler jeg Instagram.
    For det er rigtigt, at de selv skal kunne vælge. Men spørgsmålet er så, om det vi vælger for dem er rigtigt? For hvad sker der i princippet for et par billeder? Er ord, fortællinger, blogs og så videre ikke også et problem. Jeg har selv skrevet meget åbent om mine børn på internettet. Måske ser det faktisk værre? Selv her, er der meget ærlige beretninger om det at være mor – ord som jeg nyder at læse.
    Men hvornår er det at vi bestemmer for dem, at dette ikke er godt, og så vælger, fordi det tjener os og et formål, at det så er ok?
    I princippet er der intet af det, der er ok … heller ikke blogindlæg om, hvordan vi skruer familien sammen. Jeg blogger desværre meget lidt selv, men ved, at jeg hvis det kommer op igen, så vil jeg ikke kunne afholde mig fra at skrive om mine børn. For de er mit alt. Og alt, er det, der trænger til at komme ud.

    Så jeg er faktisk enig. Og har, nu endelig, fået anledning til at få det gjort.
    Men mener, at vi åbner vi den først, så skal vi tage hele paletten. For eet er at se billeder af sig selv, noget andet er at læse om ens barndom og hvordan vi, som forældre, har forvaltet den.
    Det er en svær balance. Men vi, du, jeg, os alle sammen, skal passe på med at tro, at et par billeder er nok at fjerne. I princippet er der ingen af vores børn, der har bedt os om at skrive om dem på internettet. Og det er jo i sig selv, et problem.

    Tænker, jeg ikke behøver skrive det med småt? I hvert fald så den korte lille udgave kommer her: Alt er sagt med største respekt.
    Kh. Cristine

  10. Tak for godt indlæg med kloge tanker, skønne Julia. Dine ord inspirerede snak hjemme hos os, som
    Stadig ikke er afsluttet. Vores snak gik videre end fotos… De er én ting – men hvad så med det, man skriver og udleverer om sine børn på de sociale medier og blogs, som kan læses for evigt? Så i forlængelse af Christines kommentar: Er det at dele børns handlinger, snakke, følelser, tanker, oplevelser osv. i cyberspace ikke også krænkende overfor de smås privatliv? Måske mere end fotos? I don’t know. Hvad tænker du? 

  11. Kære Karen & Kære Cristine,
    Altså, jeg bor jo selv i et glashus, når det handler om at skrive om sine børn. Men de senere år er jeg begyndt at skrive anderledes om dem. Jeg skriver meget sjældent om DEM, men meget mere om mig og mit liv med dem. Altså fra mig, som mor, og ikke om dem, hvad de tænker, fortæller og føler. Jeg vil ikke beskrive dem i deres sårbare eller triste situationer, og ikke gisne om deres følelser. Jeg håber jeg på den måde beskytter dem så godt jeg kan.
    Kærligst
    J

    Kære Helle,
    jeg har INGEN erfaring med børn, der er ældre end mine, så jeg ved intet om det. Men jeg forestiller mig at jeg vil forsøge at sige nej indtil de bliver store – 12-13 år måske, hvis jeg har stamina til det. Men som sagt – jeg kan slet ikke gætte på de udfordringer, det giver at være mor til store børn.
    Kærligst,
    J
    Kære Ditte,
    Ja, det kan man sikkert sagtens. Jeg tænker bare at det ikke bare er de billeder, der er problematiske, men som tyskerne siger: alle billeder af vore børn.
    KH
    J

  12. Enig! Synes, det er sådan en fin sondring, du opstiller, mellem at skrive om sine børn og skrive om sit liv med sine børn med mor som afsender. Sidstnævnte er fuld af integritet og respekt – og det ville også være mystisk, hvis du / man / vi slet ikke nævnte life with kids, når det næsten er hele livet.

  13. Kære Julia,

    Jeg bliver bare ikke enig i denne debat – og det løber mig koldt ned af ryggen, når politiet blander sig i forældres dispositioner. Skal offentlige instanser også kommentere på vores opdragelse, sukkerpolitik, valg af børneinstitution? Børn har ret til privatliv. Så langt er vi helt, helt enige. Men vores børn vokser også op i en visuel kultur, som vi skal lære dem at navigere i. Det gør vi – blandt andet – ved at vise hvad man deler, og hvad man ikke deler på de sociale medier. Show don’t tell. Hvis vi illustrerer vores egen hverdag med respekt for fremstillingen af vores børn, vil de måske følge vores eksempel, når de selv bliver sluppet fri på den sociale arena?

    KH Sine

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *