Om Hverdage, Morgener & Slotshoteller

IMG_3931

Morgenen i dag begyndte supergodt. Ungerne var glade, da de vågnede, og selv den notorisk morgenrasende Sofus var i strålende humør. Alt var fint indtil vi skulle ud ad døren og kaos brød løs. Så bliver det sådan noget med om man må få sandaler på i februar, der skal vendes. Og hvorfor den jakke, hvor lynlåsen ikke virker, ikke er en man må få på, og hvorfor jeg ikke har nået at reparere den? Så går vi videre til at nogens madkasse er forsvundet (med madpakken), at figenstængerne er grønne og ikke dem i den røde indpakning, at drikkedunken er faldet ud, og hvor er yndlingsbamsen?

Sådan var det ikke på slotshotellerne i sommer. Det var virkeligt presset, og der var så meget der skulle i kassen, men morgenerne (omend de begyndte kl 5), var rolige, stille, fredelige og med kaffe til. Alligevel havde jeg så meget hjemve i de uger optagelserne stod på, at jeg kunne have solgt ud af den, og igen og igen må jeg bare stå ved, at det er hverdagen, der er bedst. Slotte eller ej.

Tusind tak til jer der så med i går! Det er ret sjovt at se, hvor meget der IKKE kommer med, ud af alt det vi har optaget og ret sjovt, at se hvor pænt det hele virker. Bortset fra at jeg allerede har fået fire mails fra morgenstunden om, at man håber jeg bander mindre i næste udsendelse. Men det kan jeg fandme ikke love.

IMG_4552

(Jeg har også fået nogle mails om tøjet – især denne bluse. Den er fra Gustav, og jeg har vist den en del gange her på bloggen allerede. Den er fra deres vinterkollektion, men de har også en masse fine blonder i forårskollektionen. Se fx her. Den hvide blondekjole som du kan se i dette indlæg er fra Vila og på udsalg lige nu. Klik her.)

IMG_4551

8 kommentarer

  1. Tak for en fantastisk udsendelse. Glæder mig til næste afsnit.
    Kan ikke andet end bemærke, din hang til desserter – de kan jeg også huske fra sidste års programmer, at du er meget glad for desserter og modvilje til, når det lugter lidt af motion.
    Det hygger jeg mig lidt over- især i disse tider – hvor mange sidder og stikker til en dessert, fordi de kalorie forskrækket.
    Det er så dejligt befriende at, du går i den anden grøft, spiser dessert med stor velbehag og er lidt motion forskrækket.
    Tak for det 😉

  2. Du gør det også godt på fjernsyn, Julia! Tillykke med det. Jeg ville dog ønske man kunne skifte den lidt emsige Cecilie Frøkjær ud med en mindre dominerende vært, der lader sine medmennesker tale ud, men sådan er det vel i branchen. Det betyder mere at man er kendt i forvejen end hvordan man opfører sig over for andre.

  3. Jeg kan virkelig undre mig over, hvad folk vælger at bruge krudt på en gang imellem. At skrive en mail om at du bander lidt rigeligt?! Det må de sgu selv styre 🙂

    Erfarede for øvrigt i dag, hvordan I udtaler Lahme. Jeg har hele tiden kaldt jer [Laaame], men Heidi fra name it fortalte i dag, at I faktisk selv udtaler det [Larme]. Det må jeg lige vænne mig til 🙂 Københavnerne udtaler også navnet på MarMar [MarMaaar], men mange af vi jyske bloggere siger [MarMAR] 🙂

    For øvrigt rigtig hyggelig artikel, du har skrevet her, http://www.inspiredbykids.dk/temaer/mode/derfor-er-boernetoej-med-tegnefilmsfigurer-godt-for-familiefreden

  4. Jeg synes altid det er hyggeligt at se dig, selv om jeg klart ville foretrække at se dig in real life, MEN jeg forstår simpelthen ikke konceptet? Hvad er meningen med de slotsudsendelser – andet end REN reklame for diverse overnatningssteder i DK?

  5. Super dejligt program.
    Du Julia, er så dejlig og ligefrem. 🙂
    Nyder altid at høre dig fortælle om de steder i besøger, også da I var rundt på badehotellerne.
    Din “ligefremhed” og ærlighed giver programmerne dybe. Tak.
    Glæder mig til at se de resterende programmer.
    🙂

  6. Hej Cathrine – tak og i lige måde – det er meget ærgerligt, hvis det virker som ren reklame. Det er ikke hensigten. Det skulle meget gerne være en hyggelig måde at se en lillebitte smule Danmarkshistorie på en måde, hvor man selv har lyst til at opdage den efterfølgende.

    Hej Sanne – TAK!

    Hej Marina; ja, det er altid underholdende! Lahme er tysk – det er derfor udtalen er lidt anderledes. Men jeg kender godt den der med lyde og trykfordeling, fx undrer der mig ofte at Zara ikke hedder Zara i København, men Za-RAH. KH J

    Hej Eva – jeg tror bestemt ikke at hun tænker, det er sådan hun virker. Hun er kendt og elsket i hele Danmark – det var meget (!) tydeligt på alle turene at folk elsker Cecilie.

    Hej Charlotte – ja, jeg bliver simpelthen nødt til at stå ved, hvem jeg er og hvordan jeg tænker om tingene. Desserter er en nydelse! Og jeg bliver ofte forskrækket over hvor hurtigt folk afviser nydelse.

    Hej Tina! SÅ fedt! TAK!
    KH
    J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.