Ordmagi (Der Kom En Mail)

Glædelig lørdag derude.

Tror du på ordmagi?

Jeg gør. Jeg tror at man er nødt til at kalde tingene ved deres rette navn, for at de bliver som man ønsker. For eksempel: Når man siger “Jeg elsker dig”, skal man mene det med hele sin krop når man siger det. Når man siger “vi ses”, skal man mene det, for at det bliver til noget (godt). På samme måde tror jeg at det er vigtigt at kalde tingene ved deres rette navn. “Stress” er et af mine yndlingseksempler: Mange kalder sig stressede, når de i virkeligheden er pressede. Stress er en sygdom, en behandlingskrævende lidelse. Pres er det man – sundt, som usundt – føler, når de praktiske ender ikke mødes, eller når man gerne vil gøre sig umage.

Så når jeg modtager en mail om dette indlæg, om at man ikke kurerer depression med en kage (host), eller med lyserøde vægge, så må jeg sige: Undskyld. Det var dumt. Ret dumt faktisk. Og ikke med vilje. Vinterdepression er nemlig noget andet, end den pøl af gråhed, jeg ind i mellem bruger februar (og januar og november og lidt af marts) på at komme igennem. En behandlingskrævende tilstand. Man skal mene hvad man siger, og gøre sig umage for at kæle nok med de ord man skriver, til at kunne stå ved.

(Så nu vil jeg lukke vintersolen ind, og bage en røvfuld af noget med sukker til, til Elias fødselsdag for hans klasse i morgen. Det bliver en fest sammen med klassen (min store dreng har en klasse – vildt ikke?!), som han holder sammen med klassekammerat Esther, som er den stærkeste pige i klassen, stærk nok til at løfte Elias.)

7 kommentarer

  1. Vil dog lige nævne at stress ikke er en sygdom, men en tilstand kroppen er i. Og jeg tænker du mener den langvarige stress her som er den farlige. Den hvor nervesystemmet er gået i konstant alarmberedskab og kroppen er i en kronisk overbelastnings tilstand. Som sådan kan den ikke bare “behandles”, men er tidsbestemt af hvornår kroppens stresshormoner falder samt hvor længe det nedbrudte nervesystem er om at re-etablere sig. For manges vedkommende, inkl mig selv, er det resten af livet en konstant daglig balance af små aktiviteter og pauser for hjernen. Sådan set hårdt arbejde. Og ja de fleste depressioner opstår af langvarig stress. Overbelastning af det ydre eller noget i ens indre eller en blanding. Og nej, vinterdepression og en reel depression er ikke i nærheden af at være det samme. Der er vi enige!;)

  2. Kære Julia.
    Du er så respektfuld og omsorgsfuld med forståelse for andre mennesker! Der er mange som bliver berørte af dit indlæg. Jeg ved hvor sårbar og skrøbelig man kan være, når man er presset mentalt…. Tak for din måde at være på.
    God weekend, knus Jannie

  3. Ord er mange ting. Jeg er enig i, at vi skal være påpasselige med vores brug af dem og værne om deres betydning. Men vi skal også turde at bruge dem – højt, flot og farverigt. Som du gør! Hvis man vælger at misforstå dit ordvalg, er det så skribent eller læser, der er noget galt med? Fortsæt for Guds skyld med at være lyserød, flamboyant og generøs med dine ord. Det er derfor, at vi læser med!

    Kærligst, S

  4. Som Pernille vil jeg også lige nævne at stress ikke er en sygdom, men en tilstand, og at det er den langvarige stress der er farlig. Kortvarig stress – eller som du kalder det – pres – kan godt være god. Og det ER rent faktisk stress. Og noget andet er, at der ikke er nogen formaliseret behandling for stress.

    Godt indlæg! God Søndag!

  5. Og hov… Mente også at en vinterdepression og at have nogle dage som er lidt mere grå, netop ikke er det samme….

    Men jeg kunne nu sagtens forstå dit dejlige i dlæg forleden med flotte givende billeder med flotte farver. Jeg forstod hvad du mente. På din egen fine sprudlende måde. Blev ikke stødt.
    God weekend!

  6. Kære Pernille, jeg kan fornemme at jeg har meget at lære, og jeg har heller ikke tænkt mig at slynge om mig med diagnoser. Tak fordi du læser med og tak for din opklaring,
    KH
    J

    Kære Cecilie, ja, igen: Jeg sørger for at være påpasselig. Jeg er klar over at stress er en folkesygdom, og derfor mener jeg at det er et problem, når man kalder pres for stress. Andet var der sådan set ikke i det. Hvis pres så også er stress, så ved jeg snart ikke hvor man skelner. Men jeg vil sørge for at finde ud af det.
    KH
    J

    Kære Sine,
    Tusind tak for input – ja, jeg håber at alle læser med her i et positivt lys, og ikke er i tvivl om, hvornår jeg kritiserer nogen eller ikke gør. Tak!
    KH
    J

    Kære Jannie,
    Tusind tak – dette indlæg var ment som omsorg, og tak fordi du læste det sådan. Men som jeg også skriver til Cecilie, vi jeg gå på jagt efter en forklaring på hvad forskellen er på stress og pres. For spændende, det er det altså!
    KH
    J

  7. Altså… Man kan godt være stresset kortvarigt over dage måske få uger… Eller presset 5 timer på job hver dag. Men der hvor stress er og bliver farligt og “kronisk” er når ens (nerve) system ikke når at geare ned/ falde til ro, men hvor kroppen/hjernen hele tiden er i “alarmberedskab”.. Og det er jo netop det der er så pis farligt, at det netop ER mega svært at skelne og mærke, hvornår er hvad? For mig følte jeg mig blot som en helt almindelig halv travl mor til to. Ikke meget anerledes liv eller adfærd end mine omgivelse. Lige indtil den dag jeg ikke kunne stå op ad sengen uden diarré eller opkast. Hvor jeg ikke kunne gå to skridt uden svimmelhed eller læse to linjer i avisen eller klare et tv. Det tog over et år, at kunne genetablere det. Pg der er stadig lang vej.
    Det jeg ved nu er, at min krop IKKE kan klare “almindelig” travlhed. End ikke blot to dage. For mit system er ikke helet op. Det kan man desværre ikke “få lov til” i vores system. Så pas på med at følg dig presset eller mærke travlheden. For det er svært at sige, hvornår kroppen reagere. Og ikke alt kan repareres. Desværre.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.