Et Varsel Om Sofus Fremtid?

Jeg burde have taget billeder af det der skete hjemme hos os i dag, for det var særligt. På alle måder. Sofus er syg, han har feber, der stiger og falder i takt med børnepanodilen, og eftersom han har tendens til ekstrem høj feber, holder jeg naturligvis hele tiden øje. Sofus holder også øje med verden, gennem en kikkert af to toiletruller lige for tiden. Han er besat af kikkerter. Så jeg blev hjemme  og jeg skulle arbejde, og samtidig skulle jeg fotograferes til en artikel. Så op til os, op til Sofus og mig på 4. sal, kommer en fotograf og en makeupartist. Der roder enormt hos os, og aldrig mere end når et barn er sygt og der er dyner i sofaen og klude og vand og kiks og sutter og alt muligt andet overalt. Bunker af rod og afsløringer fra et hverdagsliv. Men ind kom de, og Sofus holdt øje med det hele gennem kikkerten. Han hjalp mig med at lave kaffe, viste sin kikkert frem, og konverserede efter bedste evne. Så kiggede han lidt på de mange makeuppensler og på kameraet og returnerede til sofaen. Træt og feberlille. Sofus sad der i undertøj i sofaen pakket ind i en dyne og holdt øje med os gennem kikkerten, og fyldt op af ømhed overfor den lille trold, spurgte jeg ham:  Har du det godt? “ja”, sagde han. Og: “Mor, ved du godt at jeg elsker damer?”

En lille dreng med en kikkert – som elsker damer. Det skal nok blive godt!