I er sikkert på ferie derude, og jeg håber I nyder vejret! Jeg holdt fri med ungerne og Johan i går, og er på arbejde i dag. Det er nu også helt skønt.
Jeg har købt et mågestel. Et stort et. Med guldkant. Flade tallerkner, sidetallerkner, dybe, kaffekande og kopper, og underkopper, og skåle og hele pivtøjet. Jeg blev grebet af fajancefeber. Det skal bruges (og det SKAL bruges) i kolonihaven, så der står det nu. Jeg købte det uden at have ringet til Grøn Koncert, hvor min mand var omgivet af musikhelte og hvinende damer (se @jooks på instagram), og lige høre om det var ok. Vi har fællesøkonomi, som i 200% fælles. Ingen lommepenge, intet halløj, og jeg har vist nok aldrig dobbelttjekket med Johan inden jeg investerede i hverken ny (meget nødvendige) sko til mig selv, eller (regulært nødvendige) flyverdragter til mine unger. Men et mågestel er åbenbart sådan ét der deler vandene, for i hvert fald blev min veninde meget bekymret på mine vegne – for tænk nu, hvis han blev sur? Heldigvis er det ikke sådan sagerne hænger sammen hjemme hos os, og mågestellet rager ham langsomt. Jeg tror det er det sidste i verden han gider tage stilling til. Men noget, han faktisk blev ret imponeret over, ham Johan, var at jeg ved egen kraft havde samlet dette bord. Jeg var nødt til at samle det to gange. Og det behøver vi så ikke tale mere om:
Men der var satme langt hjem. Og det var tungt som et ondt år. Og man skal ikke vælge den billige løsning en anden gang. Skruerne passer jo (GRRRR) ikke sammen med gevindet?! Er det ikke det mindste, der burde være sørget for? Men det lykkes, og det er pænt. Lige som mågestellet. Som jeg på ingen måde er færdig med at tale eller skrive om. Fajancefeber var ordet.
Vi har 10.000 % fælles øko her. Dr. Martens indkøbet blev ovenikøbet bifaldet.
Hurra for måger!
Tillykke med mågerne! Jeg har en del arve-gods (ikke lige måger) – så mangler jeg bare kolonihaven 😉
Fælles-økonomi har jeg haft og det skal jeg ikke have igen. Dårlig erfaring trækker store spor i sanden, så det kommer ikke på tale (selv om det er vandvittig praktisk og fedt når det fungerer).
Kh. Birgitte
PS. Ja, vi er stadig nogle, der er på arbejde 🙂 pt. er vi faktisk 4 på kontoret, ud af 5… wow.
Hei Julia
Takk for hyggelig besøk inne hos meg 🙂
Du har jammen vært flink til å montere det bordet. Jeg vet hvor vanskelig det er, og har heldigvis en sønn på snart 20 som er en mester i montering. Han bygget Lego i årevis , og kan det der med å sette sammen riktig.
Felles økonomi her også, selv om jeg kaller min konto for, ja riktig ” min konto”. Hi hi…..
Nå kan dere hygge med nytt servise i kolonihagen, så fint da.
To dager igjen på jobb, så ferie………….( jeg hadde kun 5 dager ferie i fjor, så jeg synes jeg fortjenr det nå :))
Kære Cristine – det er satme også bare sådan det skal være!
Kære Birgitte – tillykke! Jeg savner virkeligt de af mine kollegaer, der er på ferie. Vi mangler tre. Det er ikke til at holde ud. Nej, jeg forstår godt at det ikke virker, hvis man har haft dårlige erfaringer med den slags!
Kære Sylvia – du har ret: Lego ER vejen frem.
Kærligst
J
Julia, du er bare skøn! Får lyst til et mågestel
Er helt vild med mågestellet! Totalt nostalgi 🙂
Har et arvet mågestel, der står gemt væk på loftet i flyttekasser…. Har egentlig ikke kigget på det siden jeg fik det. Måske det skulle findes frem, mangler så bare kolonihaven… 🙂
jeg er forevigt fan af mågerne! de minder mig om min søde mormor, som er savnet hver dag. hvor er de også gennemfine i kolonihaven <3
Tillykke med mågestellet 😉 Dejlige billeder du deler med os…
Jeg kender godt til samle-selv-projekter hvor noget mangler…SÅ irriterende!
God dag til dig Julia 😉
Ja sgu da – mågestel med guldkant hører så meget kolonihavelivet til! Sådan et flot sæt havde min søde farmor også ligesom hun naturligvis havde den hyggeligste koloni i Aalborg……
Elsker også mågestellet så tillykke med det. Og ja det skal bruges 🙂
Hmmm ang fællesøkonomi , så har jeg aldrig forstået hvorfor nogen gerne vil knalde med deres mand/ kvinde og have børn sammen men ikke på vilkår vil dele pengene. Jeg fatter det ikke!
Jeg tror på rummelighed , ansvarlighed og tillid til at vi køber det vi har brug for. Og ja det gælder også mågestel og sko.
Kære Julia. Tillykke med dit fine nye stel. Jeg har selv arvet måge-stellet fra min mormor, og det er så fint. Jeg skal bare huske at bruge det, for jeg nænner det næsten ikke 🙂 håber det gør nytte i kolonihaven!
For 11 år siden købte min mand og jeg et skønt lille sommerhus og straks kom “arvegodset” i form af stellet “Empire” fra Bing & Grødahl derop. Efter at have været i skammekrogen hjemme hos os står det nu i mit gamle vitrineskab her i sommerhuset og vi og vores gæster glæder os over det til alle måltider
Kære Lone,
Man skal altså bare bruge de fine ting. Min mormor havde et meget fint stel, jeg tror nok det hed noget med erantis og jeg aner ikke hvor det er blevet af. Vi måtte desværre ikke bruge det, og med min fumlethed, ville jeg så også blive SÅ nervøs af at holde sådan en kop i hånden at jeg helt sikkert ville tabe den…
KH
J
Kære Camilla – SKØN ting at arve! Ja, vi bruger det allerede. Så fedt!
Kære Maria C – det er lige akkurat sådan jeg også har det. Der er også den dimension i det, at når man har børn sammen, er man jo også sammen om at skabe muligheder for at den anden kan tjene de penge, vedkommende har brug for at få tid til at tjene… Altså man deler jo sygedage og vasketøj og muligheder…
Og seng…
Kære Marian,
Koloni er noget af det vigtigste der er sket for os som familie. Uden overdrivelse. Jeg elsker det.
Kære Rie – ja, man bliver vanvittig. Tak for dejlig kommentar!
Kære Linda, Åh det savn, altså – det forsvinder bare aldrig… Kram
Kære Didde – skynd dig at pakke det ud! Jeg forstår ikke at verden blev træt af det, og jeg troede egentligt det var MAX kikset, indtil jeg forelskede mig i det og opdager jo så heldigvis nu at jeg ikke er den eneste…
Kære Henriette – det er det nemlig! Ren nostalgi fra firser-barndommen.
Kære Memsen – jeg har nu lært at det er nu man skal købe dele fra det, inden det bliver sådan rigtigt hypet igen…
Kærligst
J