Da vi var på vores drømmerejse i vinter købte jeg den fineste taske. Nogle gange kommer man til at købe ting, på rejser, som virker helt naturlige, mens man står der, og når man så kommer hjem virker de der balinesiske fiskebukser med en orange batik t-shirt til, måske lidt overvældende… På samme måde har det været med tasken (se stort billede længere nede), men nu hvor solen skinner og vejret er varmt, virker den rigtig. Det samme gør dette store armbånd, som dukkede op i en glemt kasse på loftet (Johan, I blame you). Jeg købte det i Indien for mange år siden, og er stadig helt vild med det.
I det hele taget kalder sommeren på mere end sædvanlig meget guld og glimmer – og ja, jeg falder i som den skabsboheme jeg er. Susanne Friis Bjørners vifteørenringe er noget af det fineste, man kan også få en stor ring og en halskæde i serien som simpelthen er så enkel og smuk. Designet er inspireret af japanske vifter.
Den olie fra Decléor lærte jeg at kende sidste år. Man skal blot bruge et par dråber af den, og selvom jeg har brugt den, den sidste måned, kan man nærmest ikke se der er taget af den. Den forbereder huden på at modtage solen. Ikke sådan at den udsætter huden for mere fare, men den gøder bare huden for at få lidt farve. Min grundfarve er den berømte nuance Kummefryser, så jeg tager imod al den hjælp jeg kan få.
Og når vi nu er ved kummefryserlooket, så vil jeg gerne anbefale pHFormulas bodylotion med selvbrunereffekt. Farven er den pæneste. På ingen måde orange og huden hverken føles eller ser tør ud, når man bruger den. De anbefaler at man bruger den tre dage i træk; jeg nøjes med hver anden dag i en lille uge, og bruger den så igen efter en pause på ca en uge. FANtastisk. Det samme kan jeg kun sige om Essies røde farve, som også er den jeg på ovenfor.
Jeg kjenner til følelsen, med å være et sted der man ser flotte saker overalt, og hvor alle bruker dem. Når man så kommer hjem, blir det ligsom helt feil!
Men for et broderi det er på din taske!!! Jeg er omgitt av slike saker hver dag på jobb, hvor vi selger håndverk, bla Bunader, der det inngår meget håndbroderi.
Slike ørevifter har jeg engang hatt. Jeg er nemlig vill med ørepynt, særlig de litt store, som henger. Slik er det vel når man har krøller og ” stort” hår.
Ps: se da min datters hår i bloggen, som hun snart skal klippe!!! 😉
Åh, det er virkelig et fint armbånd. Godt du fandt det frem igen 😉
Og blir du træt af tasken. Skal jeg nok love at passe godt på den! Sommerhed hilsen herfra dobbelt a. Hvor vi festede med din skønne mand i går
Ej hvor sjovt. Vi snakkede præcist om det samme forleden dag. Det virker som verdens bedste ide at købe en farverig taske, løse bukser og så videre, når man står midt i det, og når man kommer hjem, er rammerne slet ikke til det. Jeg prøver virkelig at huske mig selv på det nu hvor vi er afsted, for hold op hvor er jeg allerede blevet fristet mange gange af diverse trøjer i alpacauld i alverdens mønstre – men om de ville være anvendelige derhjemme, jeg tror det ikke 😉
Kære Sylvia – jeg har lige været forbi din dejlige blog og set din yndige datter. Og ja, man skal tænke sig om inden man køber alle souveniers med hjem…
KH
J
Kære Birgitte B,
Ja, – tænk at det lå på loftet! I en kasse! Fatter det ikke.
KH
J
Kære Jeanett! TAK – jeg siger til.
Store kram,
J
Kære Laura, En trøje eller en poncho er helt sikkert ikke at foragte – men prøv at undgå at købe en af de filtede huer med øreklapper – selv i etnologiens tjeneste…
KH
J