Forleden kom jeg hjem til den smukkeste kasse. Grøntsager med små Dannebrogsflag stukket i. Leveret ved døren. Som del af en større anlagt kampagne for at få os danskere til at være mere opmærksomme på, hvor vores grønt kommer fra.
(Så ja, jordbærerne, salaten, blomkålshovedet og persillen var en gave fra Køb Dansk Kampagnen – og jeg skriver om det her, fordi jeg simpelthen har lært så meget af det!).
For en ting er at mange af os efterhånden prioriterer økologi højt, men måske glemmer at overveje hvor god en agurk er for miljøet hvis den rejser hele vejen fra Spanien før den havner på vores bord – økologisk eller ej.
I forbindelse med kassen har jeg modtaget en masse virkelig spændende information – og kender du det, nogle gange er det simpelthen så pinsomt at opdage, hvad man glemmer at tænke over, før det står lige foran én. Jeg mener; selvfølgeligt bør jeg, der prøver at spise så økologisk som mulighederne (både tid og €) tillader det, også være skarp nok til at overveje, hvor langt det grønne rejser. Men det er jeg så nu.
Så jeg har med andre ord lært tre ting:
1. Jeg bør tænke mig om – og købe danske alternativer frem for at hoppe direkte i den Sydeuropæiske kasse.
2. Jeg bliver mindst (!!!!) lige så duperet af en kasse grønt som en buket blomster.
3. Der er virkeligt mange ting, jeg ikke ved om fordelene ved danske grøntsager – og for at du også kan få indsigt i dem, har jeg lagt informationerne nederst i dette indlæg.
Mandelpandekage a la Jane Faerber med jordbær til morgenmad.
(Dansk) Salat med (Danske) jordbær – og min nye guilty pleasure salt grillost (den fra Taverna).
Og her – de fordele, jeg er blevet gjort opmærksom på:
1. Pesticidrester
De fleste danske gartnerier/avlere er i dag krediteret i forhold til Global GAB (Good Agricultural Practice). Det betyder, at forholdene omkring brug af hjælpestoffer (gødning, pesticider og vand) er kontrollerede, og at arbejdsforholdene og hygiejnen under produktionen er forsvarlige. Derudover har vi i Danmark et restriktivt godkendelsessystem, når det kommer til pesticider.
Der er i EU i alt godkendt 457 aktivstoffer (pesticider), heraf er kun 150 tilladte i Danmark. Af disse 150 er kun et fåtal godkendt til frugt og grønt. Dette betyder, at risikoen for pesticidrester i DK er relativt lille, hvilket både fødevarestyrelsens pesticidrapport og diverse undersøgelser fastslår.
Medierne har i længere tid påpeget, at pesticidrester leder til ADHD og indlærings-vaskeligheder og berettet om fund af pesticider i urin hos børn i Danmark. Men de pesticidrester, som er fundet i urinen stammer oftest fra pesticider, som ikke er godkendt til dansk produktion. Dvs. de kommer fra importeret frugt og grønt.
Stikprøver fra frugt og grønt viser, at danske varer har et lavt niveau af pesticidrester på ca. 5-10 % af den tilladte grænseværdi, mens prøver fra udenlandsk frugt og grøntsager viser et langt højere niveau.
Fødevareinstituttets konklusion af Fødevarestyrelsens pesticidrapport er, at eksponeringen for pesticidrester nedsættes med 50 % ved at vælge dansk produceret frugt og grønt
2. Biologisk bekæmpelse
Danmark er det førende land i verden inden for biologisk bekæmpelse. Biologisk bekæmpelse betyder, at der anvendes et nyttedyr eller en svamp/bakterie til at bekæmpe skadedyr. Danske væksthusproducenter bruger i stigende grad biologisk bekæmpelse, fordi det er lettere at benytte i afgrænsede områder. Mange danske avlere (både økologer og konventionelle) bruger også alternative midler, som fx naturlige hormoner, der sættes i en æbleplantage for at forstyrre skadedyrene, så de bliver væk. Alternative midler og biologisk bekæmpelse skal godkendes som andre pesticider.
3. Dansk Fødevaresikkerhed
Når danske gartnerier er akkrediteret med Global GAP betyder det også, at producenter skal opfylde krav til fødevaresikkerheden, således at produktionen foregår fuldt forsvarligt med hensyn til gødning, vand og arbejdskraft.
Til dyrkelsen af dansk frugt og grønt anvendes vand med drikkevandskvalitet. Og der testes løbende for kimtal for at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig spredning. Medarbejdere som arbejder i danske gartnerier er nøje instrueret i hygiejne og i at undgå spredning af sygdomme. Fødevarestyrelsen tager løbende prøver fra frugt og grønt for at konstatere om fødevaresikkerheden er i orden.
4. Kort transportvej fra jord til bord
Hvorfor skal agurken kører fra Spanien og Holland? Er det virkelig nødvendigt at køre blåbær, snackærter og jordbær fra Egypten eller Etiopien? I Danmark er vi forvænte med at spiser alle typer frugt og grønt hele året, selvom langt de fleste synes, at jordbær smager bedst i sommerhalvåret.
Men er det ikke uden grund at transportere frugt og grønt over store afstande, når vi kan producere det selv? Så vil der være langt færre lastbiller på motorvejene gennem Europa og vi vil spare brændstof og CO2. Det er klart, at vi i vinterhalvåret, hvor lyset er sparsomt, kan have brug for at finde frugt og grønt fra andre lande. Men måske skal vi i højere grad lære, at der er visse typer frugt og grønt, som hører sommeren, efteråret og vinteren til? Det vil i så fald give os et mere varieret og dermed sundere madindtag.
Frugt og grønt er friskest, når det er plukket tæt på os. Vandindholdet er højere og sprødheden bedre. I Danmark plukker vi frugt og grønt ved modenhed, således at det har fået al den næring fra jorden og solen, som den har brug for. I modsætning til visse typer frugt og grønt, som importeres, der er plukket umodent og modner undervejs til butikkerne.
Om efteråret og vinteren har vi brug for energien og fibrene fra de grove grøntsager som kål og rodfrugter. De er gode for os, når lyset er knapt og fibrene hjælper maven i vintertiden, hvor vi sidder meget ned. Ved at vælge de danske sæsonproducerede varer, opnår vi besparelse på energi, miljø og optimere vores sundhed. Som sideeffekt ved at købe sæsonvarer beholder vi arbejdskraften i Danmark.
For mit vedkommende køber jeg årstidens grøntsager. På den måde bliver det primært dansk grønt jeg får.
Jeg oplever at, de som regel er billigere da de er i sæson og det betyder mange, evt kartofler på marked.
Det er ikke for at lyde hellig, det er bare en lille regel der virker for mig.
Tak for intressant (og skræmmende) Info.
Søde, danske jordbær kan matche blomster til enhver tid. Uhm <3
– Anne
Kære Ladybug – du lyder altså aldrig hellig – og jeg kan godt se din pointe. Jeg køber også selv grøntsager fra årstiderne, men de er jo netop ikke kun danske, eller er de? Må lige slå det op.
Kære Anne – nemlig!
Kære Bettinna – nemlig, skræmmende.
KH
J
Kære Julia
Et forståelse spørgsmål (som måske er mega tosset- men jeg er ikke øko-freak) , de omtalte pesticider, gælder det uagtet om vi taler økologi eller ej?
Og tak for flere gode grunde til at købe lokalt.
Medmindre du køber Dogmekassen fra Aarstiderne, er varerne ikke nødvendigvis danske. Har lige tjekket deres Ekstrastore Mix–kasse, som vi havde i en lang periode, og i denne uge er der varer fra Holland, Spanien og Italien – og så er der gulerødder fra Danmark.
Jeg prøver at købe lokalt, men jeg synes, at det er en jungle herude i provinsen, og det kan være svært i perioder overhovedet at købe frugt fra Danmark – og med to små børn i huset er frugt bare et must.
Her om sommeren anvender vi vores jordbær planter, fryser ribs og solbær ned fra egne buske, som vi så bruger i smoothies om vinteren til et ekstra vitaminboost.
Apropos, så vil jeg lave en lokal-venlig madplan for næste uge. 🙂
Kh og sommer hilsner
Bitten
ps. Man burde udfordre sig selv og sine madvaner og KUN spise danske varer i en uge. Kunne være spændende.
Jeg tror, Ladybug mener helt bogstaveligt årstidens og ikke Aarstidernes grønsager… Men sgu da skægt at have så stærkt et brand, at det automatisk er dem , man tænker på!
Kære Lisbeth.
Der er STOR forskel på konventionelt og økologisk landbrug, også når det gælder sprøjtemidler. Og det kommer både naturen, din krop og ikke mindste alle de dyr der har naturen som deres arbejdsplads, f.eks. bierne, til gode. For selvom der muligvis ikke er særligt mange sprøjtegiftrester tilbage på meget af det frugt og grønt du spiser fra Danmark, så sætter sprøjtegiftene altså deres aftryk. De forsvinder ikke op i den blå luft på magisk vis, de lander f.eks. både i vores drikkevand, i jorden på markerne og i de hegn der ofte er rundt om markerne hvilket betyder at der lever meget færre nyttedyr osv. Du kan blive meget klogere helt kort, hvis du læser dette lille stykke om hvad du egentlig undgår pesticidmæssigt økologisk: http://www.iloveoko.dk/hvorfor/du-faar-mad-uden-rester-af-sproejtegifte.aspx.
@Sanne – tak fordi du øser af din viden her. Og tak for link!
@Mie – sorry! Ej hvor fjollet – og ja, det er noget af et brand at have.
@Bitten – du har faktisk ret – måske man burde gøre det her i sommer, hvor der trods alt er mere overskud. Og ja, det er faktisk ret svært at købe ind, og selv her i Hovedstaden synes jeg det kan være en udfordring, når man ikke har oceaner af tid.
@Lisbeth – tak for kommentaren – se Sannes svar.
Kærligst
J
Det er så vigtigt, det her. Økologi er godt, men nogle gange bliver det hult, hvis man glemmer at tænke på fx bæredygtigheden samtidig. Tak for at sprede budskabet!