Weekend-Status

foto-37Tilbage efter weekenden, der ikke var rigtig weekend, men fyldt med arbejde, som blev lavet om natten, så vi kunne være sammen med ungerne om dagen, er mandagen sød som altid og ladet med stærk kaffe. Og her er status: Ovenfor en pink valmue som har åbnet sig i kolonihaven. Vidste slet ikke de fandtes i den farve. Så yndig.

IMG_2979

I kolonihaven har æbletræets blomster trukket de rigtige bejlere til, og træet er allerede tungt med grønne æbler. Er spændt på, hvilken sort det er.

IMG_2978

I havde ret! Den her er SÅ god – Dermas sololie er let at bruge, og ungerne flipper ikke skråt, når de bliver smurt ind. Vi sprayer den på dem, og fordeler derefter olien lidt, men der er ikke megen smøren nødvendig.

IMG_2969

På kontoret har de smukke blomster fra sidste uges event sammen med brandet Notice lyst op hele weekenden. Leftovers, der holder.

IMG_2992

Og her flasher jeg mit seneste fashion-fund: Havehandsker fra Bygma. 3 par for 25 kr.

6 kommentarer

  1. Valmuer er skønne. Jeg har de smukkeste lyserøde valmuer i haven, dem skal du have nogle frø fra. De er så flotte.

  2. Jeg kunne godt bruge lidt flere ord om den sololie 🙂 Bruger selv Derma til både barnet og mig selv, men ikke børne-versionerne. Synes, at de er for besværlige at smøre ud på en treårig modstander, og faktoren er jo den samme.
    Prøvede solspray sidste år (dog ikke fra Derma), men det var heller ikke et hit. Måtte smøre en masse alligevel – og fik som bonus bare solcreme på omgivelserne også, uanset hvor tæt på barnet jeg sprayede.
    Så den der sololie på spray – kan man virkelig spaye den på, så den dækker hele barnet (og ikke omgivelserne med) uden at skulle smøre det hele ud i et jævnt lag alligevel? Og er det ikke noget fedtet stads, når det er en olie?

  3. Hvor har du fundet den fantastiske hængesofa?!???
    Jeg har ledt med lys og lygte i flere år efter en,men kan kun finde en sort i Jysk.Og jeg vil ikke have en sort 😉

  4. Kære Line – det vil jeg så gerne have! Hvornår sår man dem? (Er helt ny i havehalløj så undskylder hvis det er et uendeligt dumt spørgsmål…)

    Kære Rikke – HAHAHA – olien trænger hurtigt ind. Jeg fordeler det lidt med hænderne, men man skal ligesom hverken hive elle mase, for at få det til at lykkes.,

    Kære Maja – nope, den er kun fedtet et minuts tid. Synes virkeligt det er et hit.

    Kære Pernille, den blev efterladt til os af kolonihavens tidligere ejere. Jeg tror den er minimum 30 år gammel.

    Kærligst
    J

  5. Det er meget nemt. De skal blot smides ud i beddet med let hånd, og så kommer der fine valmuer næste sommer. Så skal man naturligvis passe på at man ikke ædelægger dem når (hvis) man luger i haven, mens de er helt små. Jeg sender nogle frø til dig når mine sætter frø om en måneds tid.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *