Spa-dag & Vilde Asparges

IMG_2228

Jeg er så vanvittig heldig at arbejde sammen med min søster – det betyder at vi deler ikke bare familieliv, men også hverdag. Det er flere indlæg i sig selv værd, men jeg kan ikke understrege nok, hvor glad jeg er for det, og for hende. I lørdags havde Anne-Sophie – min søster – så arrangeret en overraskelse til mig. En massage! På Nimat-spaen på Hotel Kong Arthur i København. Vi mødtes tidligt om morgenen og havde så en skøn dag sammen, som gik over i frokost og sluttede med noget der ligner en sommeraften i Kolonihaven. Vi købte ind til aftensmad i Torvehallerne, og Anne-Sophie som er en foodie af rang, kender hallerne som sin egen bukselomme, og vidste, hvor vi skulle købe hvad.

Vi stoppede ved Aspargesknejpen og købte vilde asparges med; de smagte vidunderligt. Vi købte fisk, bønner og brød med hjem og det blev en af de fineste aftener. Og, nårh, ja, så spiste jeg årets første is.

IMG_2209

IMG_2211IMG_2249IMG_2253IMG_2226

 

5 kommentarer

  1. Hvor hyggeligt 🙂 Jeg nyder virkelig også at lave ting sammen med min søster på trods af 12 års aldersforskel 🙂 De vilde asparges ser gode ud. Jeg lavede for først gang asparges med bacon rundt om i ovnen i går. Hvorfor har jeg aldrig gjort det før. Det smagte fantastisk. Kan forestille mig at de vilde er endnu bedre. Og Torvehallerne er også et af mine favoritsteder. Var derinde i fredags og prøvede GRØD. Meget anbefalelsesværdigt 🙂

  2. Aj, hvor sjovt (eller lidt skræmmende?), at der er så stor forskel på vilde og dyrkede asparges.

    Gode søskende er guld værd. Min lillebror har været ude at rejse (pt. i Burma) siden september sidste år, og jeg savner ham som ind i … Er sikker på, at jeg tuder, når jeg ser ham igen 🙂

  3. @Liullumut! Jeg tror ikke rigtigt på alle de teorier om aldersforskel, min søster og jeg er meget tætte på trods af 8 år. Dejligt at du har det med din søster også! KH J

    @Marina – åh altså, det er jo heller ikke til at bære!! Det er (satme) længe! KH J

  4. Årets første is? Hvordan kan du holde nallerne væk med det forår vi har haft?

  5. Nice dag!
    En forsinket kommentar til alt for sund mad… Min veninde invitetede mig på frokost. Glad blev jeg! Indtil det gik op for mig, at den skulle indtages på RAW. Alt var politisk korrekt beige. Maden smagte af støv og soya og man kunne ikke engang få sort the! Der kommer jeg aldrig mere! Som i ALDRIG!!!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *