Noget af det bedste ved mit job er mine kollegaer – hvis ikke det er det bedste. Ikke bare dem, jeg er så heldig at dele kontor med, men også de inspirerende og dygtige mennesker, vi møder i de virksomheder vi arbejder for. Vi møder engagerede, kompetente og begejstrede mennesker, og folk, der arbejder med noget de for alvor brænder for. Et brand, der er på en mission, er Junarose. Hvis ikke du allerede kender det, så er det et plus size brand til kvinder, der ikke ønsker at gå ned på stil, pasform eller trend, bare fordi de ønsker at shoppe i større størrelser end den almindelige high street er vandt til at sørge for. De mennesker der står bag Junarose kan noget – blandt andet konstruktion, og at skabe en sammenhæng, så hver enkelt stykke tøj, eller style, er noget man ønsker sig – uanset hvilken størrelse man så har. De lækreste læderjakker, cool jeans og fineste toppe.
I lørdags holdt jeg to oplæg – et på Fyn, og et i København for de bloggere, der har et nært samarbejde med Junarose. De kom fra hele Europa, og blev fløjet ind til kaotiske København på MGP-dagen, og fik trendgennemgange og lov til at se efterårskollektionerne inden de kommer ud. Teamet bag Junarose ønskede blandt andet at få plus size bloggernes input til konstruktion, trend og design, og der blev snakket, delt og forklaret.
Jeg kom for at holde oplæg om blogging i de kommende år, hvor trendsne peger hen, og for at hilse på dem. Vi har lavet PR for Junarose siden brandet kom på gaden, og det var superspændende at møde de stilbevidste damer. Og ja, jeg kom lige til kagen!
Jeg havde nederdelen fra Y.A.S på, som jeg bor i for tiden, sammen med en broderet tee fra Baum & Pferdgarten. Jakken er ligeledes fra Y.A.S og i det blødeste denim. En mellemting mellem en cardigan og en jakke.
Jeg var i mange år en str. 42+ og har virkelig været udfordret på tøjfronten. Og har undret mig over at tøj i den størrelse ofte er kasseformet eller også en str. 34 der bare er ganget op. Grunden til at kvinder bruger en stor størrelse, er jo ofte at der følger en stor barm og brede hofter med, og det kræver en anden model, end hvis du er smal over hofterne f.eks. Dejligt at der er nogen der har knækket koden!
Den er dælme også fin den nederdel 😉
TAK Birgitte B!
Og Bettinna – det er nemlig det de kan. og jeg synes det er så godt. KH J
Hej Julia
Synes, jakken er rigtig fin og har været inde for at klikke den hjem, men undrede mig en del over str. (1-5) hvad svarer de forskellige str. til, og er de normale i str.?
Venlig hilsen Maria
PS: tak for en super indspirerende blog
…og ser nu, det er mig, der har trykket på noget forkert