Nu er det ikke hemmeligt mere: Valentine Gauthier Pour Vila

IMG_1377

IMG_1372

For nogle uger siden var jeg i Paris på arbejde. Jeg skulle blandt andet interviewe den parisiske designer Valentine Gauthier. Hende har jeg længe haft et virkeligt godt øje til, og hendes design føres også i en af mine yndlingswebshops nemlig River And Raven. Hendes stil er fransk boheme. Altså lidt blødt og feminint uden at være boheme på den måde, hvor noget er besat med fjer og perler, så man udsætter sig selv for overhængende livsfare ved at cykle med det på.

Nu har det danske high street brand VILA indgået et samarbejde med hende i anledning af brandets 20 års jubilæum (og det er hér det går op for mig at jeg er 37, for jeg kan huske da det startede…), hvor VILAs og Valentines kompetencer, kunnen og stil forenes. Sagerne findes ikke endnu, og de kommer i butikkerne den 11. oktober (sæt kryds og få ungerne passet, for de sager bliver alt for smukke, og i limited editions!).

Og jeg kunne ikke lade være, så da jeg havde fem minutter i hendes butik købte jeg denne kviltede jakke / frakke / coatigan i det fineste print. I Danmark fås den her hos My Eco Wardobe. Den er foret med bomuld, og helt igennem blød og ukompliceret – i virkeligheden en stil, jeg er helt vild med, fordi det er nemt, fint og påklædt uden at være for damet.

IMG_1347

IMG_1343

IMG_1346

 

7 kommentarer

  1. God smuk tirsdag kære Julia,

    hvor spændende med dit job i Paris:-)
    Og jeg vil vente spændt på det nye Boheme.

    Skraber selv Boheme til mig alle de steder jeg kan og har heldigvis bygget en del af garderoben op hermed.

    Flot jakke du fik dig:-)
    Hilsner fra Tina

  2. Ej jeg får helt Paris cravings når jeg ser dine billeder. Det er efterhånden 4 år siden jeg har været der sidst. Elsker bare den by.

  3. Line B – den er også bare så smuk, den by!

    Anne – jeg glæder mig også så meget til at se sagerne!

    Tina – ja, der tømte jeg lige reserverne…

    Dianna – TAK og KØS her fra!
    KH
    J

  4. Superfin jakke! Den er jeg lidt misundelig på 😉 Lyder spændende med det nye samarbejde, det vil jeg glæde mig til at høre mere om og ikke mindst se tøjet 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *