Endnu en ting, vi ikke orker at tænke på

Da jeg havde skrevet dette indlæg fik jeg en mail, om ikke jeg synes det var lige lovligt malplaceret at pendle mellem mødre i knibe, fødsler og neglelak. Nej, svarede jeg. Det synes jeg ikke. Jeg synes ikke at neglelak udelukker omsorg for andre – eller at vi kan se ud over vores egne næsetipper. Og nej, jeg synes heller ikke at omsorg for andre udelukker hverken neglelak eller sko. Og jeg har i dén grad tænkt mig at pendle videre mellem alle dele af livet og den verden vi er en del af.

Jeg ved at langt de fleste af jer, der læser med har det på samme måde: At man kan rumme både det nære og det fjerne. Sig selv og andre.

Så derfor: I Syrien har krigen nu raset i tre år. Jeg hørte i P1 forleden at der er så voldsom mangel på medicin at man amputerer børns lemmer fordi man ikke kan behandle simple betændelser. Jeg hørte også at man lader sig bedøve med et hårdt slag i hovedet med et jernrør når man skal opereres. Kvinder, børn og mænd lider, sulter og dør. Hvis dette var ubegribeligt slemt – så er det endnu værre nu.

Nogle af de ganske, ganske få, der lige nu reelt kan gøre en forskel (så vidt jeg kan gennemskue) i det vanvittige kaos af lidelser, sult og nød,  er Læger Uden Grænser. Hvis du støtter dem med 500 kr er det fuldt fradragsberettiget. Du får skattefradraget ved at taste dit cprnummer ind. Jeg har lige gjort det.

Du kan læse mere om organisationens indsats i Syrien her – og mere om behovet for hjælp samme sted.

9 kommentarer

  1. Hej Julia. Tak for at du også bruger spalteplads på at minde os om hvor vi kan hjælpe. For mit vedkommende rammer det mig, netop fordi det ikke er det eneste emne på din blog. Bedste hilsner fra B

  2. Jeg kan bestemt også godt lide tanken om at der er plads til det hele. At man har æstetisk sans gør faktisk ikke én til et overfladisk menneske.

  3. Kære Julia
    Altså det er din blog. OG derfor kan du pendle mellem hvad du vil, ligesom vi andre kan og gør i hverdagen.
    Jeg vil gerne foreslå to yderligere steder, som jeg mener man trygt kan donere til.
    http://www.sosbornebyerne.dk/saadan-hjaelper-vi/projekter/katastrofeside
    https://unicef.dk/syrien
    Man kan til disse i mine øjne lødige organisationer, med mange års erfaring, også vælge at støtte fast hver måned, så man ikke glemmer det (støtte generelt hvor der er nød og eller til noget/nogen bestemt), og som du skriver, så får man skattefradrag (automatisk, hvis du registrerer dig med cpr.nr., når du starter).

  4. Det er netop denne “pedlen”, der er med til at gøre din blog så læseværdig.

  5. Lyder som om dem der har skrevet mailen ikke rigtig er klar over at et liv leves og hermed også blogges om på godt og ondt, i medgang og modgang, med smil og i alvor.

  6. OG… så kan du slippe afsted med både stort og småt, fordi du har gode intentioner. Uanset emne. Nogle dage føles dårlig hårdag som verdens undergang. Andre gange skal der mere på spil for at ryste grundvolden. Udgangspunktet er nyt fra situation til situation – og fra menneske til menneske.

    Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at jeg VED, du gør dig umage – også uden for bloggens synlige virke. Fik for nyligt den mest varme og betænksomme mail retur fra dig. Og det betyder noget, når nogen giver sig tiden til at sætte sig i ens sted. Endda på trods af, at du har rigeligt at se til (inkl. syge børn). Men du prioriterede mig i det sekund de smukke, mor-agtige fingre trykkede “send” for en personlig mail. TAK!

    Kh Lene

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *