Er Fadet Helt Tomt Eller Så Fyldt At Der Er Noget At Dele Ud af?

foto

I går aftes var en af den slags aftener, som jeg er så splittet omkring, at jeg ikke ved, hvor jeg skal kigge hen. Jeg var alene hjemme med Elias og Sofus. Og de var søde, nuttede og Sofus havde savnet Elias så meget netop i går, og Elias var tilgengæld – netop i går – verdens sødeste storebror. De spiste uden larm den tomatsuppe jeg havde lavet til dem, bad om anden og tredje portion, og var i det hele taget vidunderlige.

Alt var dejligt.

Indtil Sofus skulle i seng.

Jeg brugte halvanden time på at lægge ham. Klokken blev 2215 før begge børn sov. Det gør den tit herhjemme. De er nemlig ikke trætte; og det er ok, når man er to om dem, men når jeg er ene om dem, er det lige før, jeg klapper hovedet ned i køkkenbordet og hopper af toget. Heldigvis nåede jeg at bage de fantastiske haakonskager af den dej, der lå i fryseren fra i mandags. (Opskriften er her). Så fadet blev fyldt, og nogle gange kan hjertet være det samme, selvom elastikken er så stram at man er ved at falde i den. Men så længe der er kram og kys at dele ud af, kan det vel ikke være helt galt.

foto-1

7 kommentarer

  1. Du er ikke alene med den splittelse. Jeg synes selv det er lidt en umulighed at få puttet to unger alene, faktisk synes jeg, at det er lidt af en bedrift. Og jeg bliver træt, rød i hovedet, og ind i mellem for kortluntet samtidig med at jeg holder i hånden, tegner krokodiller på ryggen, og digter hjemmelavede sange. Men når de så (endelig) falder i søvn, og jeg står der og kigger på dem, så smelter hjertet og alle frustrationer er helt og aldeles glemt.

  2. Står i den samme sitaution herhjemme i aften, og skal formå at putte to trætte krudtugler på henholdsvis 1½ år og 4½ år selv. Faderen arbejder længe og så er det tålmodigheden kommer på prøve…
    Har heldigvis en dag herhjemme selv (juleferie fra studiet = læse op på en masse fra semesteret) og kan få forberedt alt det der er muligt, så jeg gerne skulle have overskud og tid til begge børn senere.
    Men jeg kan ikke love noget….
    Og ja, når de så sover fredsfyldt i hver deres senge, så kommer klumpen i maven. Den skyldes de gange man råbte og den tålmodighed man ikke formåede at manifistere. Jeg bliver skuffet over mig selv, da jeg jo godt kan se at han (den 4½ årig) bare var dødtræt og ikke længere kunne hænge sammen, og at jeg burde kunne se igennem min egen irritation og træthed.
    Men det kan man bare ikke altid…færdig bum…I morgen er jeg meget mere forstående;-)

    Bagefter smider jeg mig nok i sofaen og spiser den (usandsynlige store) onsdagssnegl, som er tilovers fra igår:-)

  3. Dejligt indlæg, og ja selvom man er lige ved at smaske hovedet ned i køkkenbordet så kan hjertet sagtens være fyldt.

    Jeg er alene med tvillinger – som idag bli´r 4 år.Og vores putninger går heldigvis nemt 95% af gangene. Der er ro kl. 19:30-20:00… Så er helt med på hvor hvor tiltrængt det var at f fyldt fadet op med lækre småkager..

  4. Hvor er det befriende at høre, Julia:-) Jeg stod selv i samme situation i aftes med mine to drenge – jeg var alene med dem, min kæreste arbejder tit om aftenen, og drengene ville ikke i seng og kunne slet ikke blive færdige med at lege, selvom klokken nærmede sig 22. Det kan være hårdt, at være alene-putter, specielt når der først er ro, når man selv skal under dynen.

  5. @TAK Johanne – dejligt at jeg ikke er alene i den båd. Men ja, det er virkeligt også det – at aftenen simpelthen er for kort, og man ikke lige når at puste ud.
    @Københavnerhjerte! TILLYKKE! med den store dag, og hold nu op hvor er du sej. Kan slet ikke forestille mig hvor meget overblik der skal til for at trække det hjem.
    @Jannie – jeg bliver også skuffet over mig selv. Hver eneste gang, tålmodigheden er væk. Tilgengæld tror jeg slet ikke det er usundt at markere grænser og sige fra.
    @Mette – ja, hun ved da lige, hvad hun skal sige…
    @Birgitte – yes; det er jo sådan det er; og derfor man kan.
    KH
    J

  6. Kære Julia og andre skønne mødre.
    Tænk en dag sidder i som mig og kigger på min yngste søn på 18 og kan kun mindes hyggelige godnathistorier, kys og kram og de 3 samme godnat sange;solen er så rød mor” “Niels Petersens ko” og “lang ud i skoven” … noget med en krage. Men jeg ved at min (dårlige men højt elskede) vane med at ryge en smøg i stuen når de små pus sov stammer fra en hektisk tid hvor mit hjerte galoperede, jeg altid var træt og aldrig sov og jeg stod og smilede lidt skamfuldt når de 2 pus lå og sov nærmest falder om midt i et hop.
    kram og god jul

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.