I går bagte vi totalt mislykkede gingerbreads. Det var superhyggeligt, men selvom jeg havde fulgt opskriften til punkt og prikke, flød dejen ud, og det virkede bare ikke for os. Men ungerne nød det og de var helt skæve på kagedej, da vi var færdige. I ren og skær frustration greb jeg til selvtægt og marcipan, da de sov. Og i mørket lavede jeg en kagedej. For der er en ting jeg har arvet fra min mor; en grundviden, en køkkenarv, nemlig Haakonskagen (opskriften er længere nede i indlægget). Jeg ved hvad der skal til, og det sidder i hænderne. Så nu ligger der fire ruller dej i fryseren til i morgen aften, hvor jeg giver den gas, og hold nu op hvor jeg savnede hende, mens jeg så ned i skålen på ælteriet og igen måtte undres over at mine hænder er præcis de samme som hendes. Hold op, hvor jeg savner hende.
500 gram mel
375 gram smør (og ja, SMØR ikke noget margarinetjuhej, for så flyder kagerne ud og det hele er spildt. Med andre ord: Du kan ikke snyde.)
250 gram flormelis
100 gram groft hakkede mandler eller usaltede pistacienødder hvis grøn er din yndlingsfarve.
100 gram marcipan
1 stang vanilje
Så let er det:
Hæld mel og flormelis sammen og smulder smørret heri. I med kornene fra vaniljestangen og marcipanen. Og så ælter du. Og ælter. Og sveder. Og nej, der skal ikke liiige lidt vand i til at samle det. Bare bliv ved. Lidt endnu. Rul dejen ud i stænger på størrelse med en medister. Eller en femkrone.
Skår dem ikke for tynde, og heller ikke for tykke, men lige præcis sådan ca 3 milimeter. Min mor ville mene at kager skulle bages uden bagepapir men på en smurt plade, og desværre må jeg give hende ret. Jeg har prøvet at snyde (som altid), men de bliver bare ikke sprøde nok. Så en ordentlig smørklat på en bageplade, så kører det.
Bag dem ved 200 grader til de er svagt lysebrune. Mmmmh. Med et glas koldt mælk til er det ikke bare som at høre englene synge, men også som at være ni år gammel igen og sidde hjemme på Bartholinsvænget i Odense i min mors køkken.
Og nu til det vigtigste: Lodtrækning via random.org sagde TRINE BORUP. Send mig en mail med din postadresse, så skipper jeg præmien afsted. Skriv til julia@lahme,dk
Tak for opskriften, den vil jeg prøve. Kan godt forstå du savner din mor. Meget smukt skrevet, Julia.
Stille dec. aften hilsen,
Else
Netop Haakonskager er også min mors speciale – hun er her heldigvis stadig, til at bage dem (:
Tror heller ikke aldrig, jeg vil blive ligeså ferm som hende, hvad angår bagerevner. De kan bare et og andet, de mødre (:
– Anne
Tusind tak for din søde kommentar, Else!
-Anne – hvor er det bare skønt. Sørg for at tage en tom dåse med hjem til hende…
Virkelig smukt skrevet, jeg bliver helt rørt og samtidig utrolig taknemmelig for at min mor stadig er her. Mødre er de bedste – også til at bage julekager og din mor lyder bestemt ikke som nogen undtagelse.
Umm, dem må jeg prøve. Og helt sikkert med pistage nødder.
Jeg bager også altid de samme julesmåkager, som min Mor gjorde da jeg var barn. Det sidder bare i én.. Jeg tror at vi kvinder bære en masse kultur videre i generationer på den måde.
Jeg bliver altid trist når du skriver om din Mor. Det er ikke retfærdigt at nogen skal miste deres mor! uanset hvor gammel man er.
Glædelig jul til dig og dine drenge (alle tre).
Jeg er virkelig ikke meget værd i et køkken, heller ikke når det gælder bagning. Men jeg tænker at jeg vil gøre et forsøg på at lave de her kager – og tage dem med til min mor juleaften. Fordi mødre er det bedste!!
Her er det Jødekager der vækker minder frem om min mor. Dem bagte hun nemlig – mest til mig fordi hun vidste at jeg elsker kamel mere end noget andet. De var snydefine runde og et enkelt år lavede hun dem blomsterformede. Hun skrev på dåsen ’til min smukkeste blomst’ I år er min første jul uden min mor – og det bliver vist også min første uden jødekager. Jeg kan ikke endnu. Jeg har ikke helt hendes hænder – men til gengæld hendes måde at sidde på. Men jeg bruger alle hendes bagetips. Alle hendes råd – og ælter også på helt samme måde. Jeg savner virkelig virkelig også! Og måske skal jeg vovo mig ud i jødekagerne og et trip ned af memorylane alligevel!
Tanker til dig Julia – og nyd kagerne 🙂
Jeg har bagt de kager før (første gang du delte opskriften) og de er så gode 🙂 Og den der marcipan, den er vi herhjemme blevet meget forfaldne til (kuglerne jeg lavede forsvandt i hvert fald temmelig hurtigt)
@Karina – elsker du virkelig kamel? 😉
Tusind tak for jeres kommentarer – dejligt at I er med herude. Birgitte – hvor er det bare skønt, at du har bagt dem!
Karina – jeg tænker på dig og på jer. Kram
Hvor er det godt at du mindes din måde på den der helt håndgribelige og sanselige måde som det er at bage. Jeg mistede min far for ni år siden, og bliver helt blød når det lykkes mig at ramme præcis den smag og konsistens i – ikke bagværket, men – kødsovsen som var vores fælles aftensmadsfavorit. Duften, smag, tekstur, når det hele går op i enhed, bliver man bragt hjem i barndommens land.
Alt godt til dig, håber I er ved at være raske i den lille familie!
*din mor, ikke din måde!