Der er knald på herhjemme lige nu, og ikke fordi Johan og jeg har travlt, men fordi ungernes sociale liv er bedre, mere varieret, mere kulturelt, mere inspirerende og langt mere festligt end vores. Vores børn skal simpelthen tusind (fede) ting hele tiden, og jeg er blevet sådan en der praktiserer kalender-tetris både digitalt og analogt og lægger slagplaner for åben mikrofon hver eneste morgen så alle ved hvor de er.
Og det vildeste er – vi har sat benhårde begrænsninger ned. Vi siger ikke ja til alt. Ungerne får heller ikke lov til alt. De går ikke til noget hver dag, og de får ikke lov til at være med til alting i weekenderne.
Men hverdagene er vilde, hvis et eller nogle gange to børn ikke skal noget så har der de sidste 14 dage været der et trivselsmøde, forældremøde det ene eller det andet eller det tredje sted. Og alt er gjort i den bedste mening, alle initiativer er velkomne og vores unger har det godt. Så alt er godt. Men har det altid været sådan? Eller er det bare fordi mine unger har den alder de har lige nu?
Det er helt sikkert fordi de har den alder de har. 🙂
Jeg forbavses også nogle gange når jeg hører hvordan børnenes mor må jonglere med mange varierede ønsker når der er tre guldklumper i kurven (Natacha 16, Patrick 15 og Christopher 13).
Det er derfor der mentalt gives fortjenstmedaljer, når først de små poder har nået de 18. Så ved alle, der selv har børn, at vedkommende er tålmodig, langmodig, kreativ, iderig og kalender-Tetris mester. 🙂
God weekend.
Ja, det er aldersbetinget. Det bliver bedre, når de når teenager-årene og selv ordner en masse ting.
Det sagt, så er vi også ude i meget kalender-oversigt-orientering hver morgen. Især fordi min ældstes skema er meget svingende (2. g).
Kh. Birgitte
Det var klart bedre i børnehave og vuggestue. Mine børn er langt mere socialt aktive end jeg (kan nå), og det kræver virkelig en master grad i logistik at få det hele til at gå op. I løbet af denne uge har min bedre halvdel og jeg kun haft en hjemmeaften samtidigt. Og den gik med arbejde!
Det er gode og vigtige ting vi laver, men jeg bliver indimellem lidt forpustet..
Det går over. En dag er der helt stille igen. Så kan man savne alle børnefødselsdagene og eftermiddagene i kolde ridehuset og larmende sportshaller. Selv et forældremøde i ny og næ. Så alt har din tid. Nyd turen lige nu.
Jeg som har sendt min datter ud på egne ben, undre mig over, hvorfor skal der så mange møder til? Stoler man ikke på , at skolen kan klare opgaven? Kan man ikke selv mærke om ens børn trives? Ja, der er fritidsinteresser, hvor der skal køres til og fra, samt weekender der, hvor man befinder sig i en sporthal til den ene eller anden art. Lær dog de unger at ” kede ” sig indimellem, de har skal ikke sætte rammerne, men lære at sætte rammer. Og det kan de kun, hvis forældrene ikke farer rundt som hovedeløse høns, men viser dem, at man kan ikke nå alt. Mange med børn i skolealdren, har i forvejen et krævende job, de skal engang imellem også finde (morgen ) roen med børnene, uden der skal lægges slagplan. Rolige forældre, rolige børn, der ikke allerede i skolen løber rundt i hamsterhjulet.
Ha’ en rigtig dejlig rolig weekend Julia, med familien, og alle i andre derude.
Kh Rikke ( en ældre årgang )