En Anbefaling Af En Klasikker

IMG_6078

Der er gået børn i bloggen. Børn og børnedims. Men det er efterår, og vi bliver trukket indenfor, og der er brug for underholdning, og stille, langsomme aftener. I hvert fald hos os. Sofus har opdaget Peter Pedal. Jeg tror vi har ham i 30 udgaver herhjemme, og de fine historier, hvor Peter altid er nysgerrig når Manden Med Den Gule Hat skal ordne noget, gør lykke. Når Peter bliver nysgerrig kommer han altid til at bringe det hele i uorden, men fordi han kan noget, kun han kan, bliver alting altid bragt i orden og Peter er dagens helt. Sætningen “…Og som kun en abe kan…” bliver råbt hver eneste gang vi når til den i en fortælling. Julehittet, hvis du ikke allerede har den, er moppedrengen: De bedste historier om Peter Pedal. Kæmpestor, tyk og tung, og med mange gode historier. Hermed en anbefaling af en klassiker.

 

IMG_6083

IMG_6081

IMG_6084

5 kommentarer

  1. Vi har en af de gamle udgaver af ‘moppedrengen’ – og min yngste søn har nok fået læst ‘peter pedal på hospital’ omkring 100 gange… og nu hvor han selv kan læse, er det den han vender tilbage til (det hænger nok sammen med alle hans egne besøg på hospital).
    Sjovt nok kunne man kun få de ‘nye’ historier som Pixie, så den med chokoladefabrikken har vi som lille bog og den er også godt slidt… Selv om de i dag er 9 og 13, så har vi stadig alle vores ‘Peter Dal’, som den yngste så sødt kaldte dem.
    Håber I får mange gode timer med ham.
    God torsdag 🙂 Kh. Birgitte

  2. Vi har også flere forskellige historier og udgaver med Peter Pedal – De to små på 3 og 4 år elsker at få læst godnathistorier med bl.a. Peter 🙂

  3. Åh ja, Peter Pedal hitter også herhjemme. Sjovt nok er det også ofte den med Peter Pedal på hospital, der bliver valgt. Lige i øjeblikket har de to mindste poder opdaget storesøsters aflagte Pingu-bøger, så nu er det dem der bliver læst hver aften.

  4. Peter hitter også her i huset! Og jeg tænker, at moppedrengen vil være en kærkommen julegave til min søn på snart 3 år. Men er jeg mon den eneste, der har problemer med linket? eller er det helt bevidst, at man ledes til Lahme Kommunikation, Julia? 😀
    Tak for gode tips – det er altid dejligt at blive inspireret og høre, hvad der hitter rundt omkring i de danske børnefamilier.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *