Det har været en fantastisk weekend. Og en sørgelig en. Op og ned. Og udadvendt og indadvendt. Lørdag klokken 14 var jeg hjemme fra den sidste optagelse på Det Hemmeligt Projekt. Jeg var så træt at jeg faldt i søvn på sofaen om eftermiddagen, og resten af dagen stod i en tåge. Søndag morgen fejrede vi Sofus, og det gjorde vi så også resten af dagen, med dejlige gæster og kage til. Og Sofus nød det – tre år! Det var som om at han nu virkeligt fattede, hvad fødselsdag handler om. Og han var VILD med det! Det hele! Og ville have sunget fødselsdagssang flere gange.
Søndag var også dagen, hvor jeg modtog nyheden om at min moster, min mors søster er død af cancer. Endnu én i familien til den sygdom. Min søster og jeg nåede at se hende i sidste uge, mens hun var klar i hovedet, vi nåede at tale med hende, også om vores mor, og det er jeg meget taknemmelig for. Min moster var en ældre dame, min mors storesøster og 12 år ældre end hende. Mere end tyve år ældre end min mor var, da hun døde. Men uanset, uanset, hvornår og af hvad, man siger det store endegyldige farvel, så er det altid en samtale der bliver afbrudt. Også selvom man ikke føler det sidste ord var blevet sagt, eller det sidste kram er blevet givet.
Så mens Sofus blev sunget ind i livet som stor dreng, hviskede vi farvel til min Moster.
Kondolerer. Vi skal begrave min svigermor på torsdag, så kan virkelig sætte mig ind i det med den afbrudte samtale og det sidste knus. Alle de følelser, der pludselig ikke har noget mål, men må gemmes i hjeret og mindet om hende.
Tillykke med Sofus og det gør mig ondt med din moster. Cancer er en væmmelig sygdom. Selv mistede jeg min far for 13 år siden og den sidste tid sidder stadig i mig som en skygge. Tanker til dig. KH Dorte
…Men uanset, uanset, hvornår og af hvad, man siger det store endegyldige farvel, så er det altid en samtale der bliver afbrudt. Også selvom man ikke føler det sidste ord var blevet sagt, eller det sidste kram er blevet givet…
Hvor er det smukt tænkt og smukt skrevet, Julia. TAK
Hvor er det smukt skrevet, Julia.
Ja, så mindes man igen om alle aspekter af livet kogt ned på en lille weekends tid.
Det er så underligt, at skulle rumme lykke og ulykke på samme tid.
Kondolerer. Jeg er løbet tør for andet at sige efterhånden.
Mange kram
Lene
Tillykke med Sofus allerførst 🙂
Det gør mig ondt med din moster, Julia. Døden er på ingen måde retfærdig, og det gør så ondt, så ondt når den rammer, hver gang er det sådan, hver eneste gang… Jeg mistede selv min faster tilbage i januar, hun døde af KOL og blev kun 60 år. Dødsårsagen er egentlig underordnet, man sidder tilbage med sorg og savn nu, og en erkendelse af en ny virkelighed (dum formulering men kunne ikke lige komme på noget bedre). Med din mosters død forsvinder en del af din historie, hun var jo et vidne til hele dit liv, din opvækst, var der som støtte gennem din mors sygdomsforløb og død… Nu er det bare tomt… ALT godt til dig, Julia!
Dejligt, at Sofus’ dag var god, når nu der var tristhed…..
Tillykke igen med sofus’ falske fødselsdag.
Det gør mig ondt med din moster! Man må sige, du rigtig fik mærket livet i går – jeg håber, du kan rumme det.
Kærlige tanker og hilsner herfra
Kondolerer.
Det gør altid ondt at skulle erkende et endegyldigt farvel – du siger det selv så smukt: En samtale der bliver afbrudt.
Og selvfølgelig tillykke med din yngste!
PS Synes det var en super god ide at snyde lidt med fødselsdagen! Sofus fik en dejlig dag.