
Sådan så Sofus ud, da han var fire dage gammel. Han var en vidunderlig baby. En fantastisk lille kælepakke, som tog pusten fra mig og gav dobbelt op på kærlighed. Det er han stadig; det hele – bortset fra baby. I dag bliver Sofus nemlig tre år. Han er ikke mere en lille baby, han er en stor dreng, en tumling, en lækkerhaps og fuld af vilje, fis, ballade, ord og selvstændighed. Han er dobbelt op på det hele. Sofus er også en sej gut: Hans babyliv foregik sammen med mig i et tog, og med med i seng på Scandic, når jeg skulle på arbejde i Jylland. Ind i mellem lå han også mellem min søster og jeg på hoteller, når vi fulgtes på arbejde, og han har sagt ja til det hele.
I dag er jeg i gang med sidste døgn af TVoptagelserne til Det Hemmelige Projekt. På Sofus fødselsdag. Så Sofus ved faktisk ikke at han har fødselsdag i dag. Han tror det er på søndag, når vi alle sammen kan være sammen om formiddagen. Hele familien. Gaver, kram, sange og kager. Og det er sådan det er i vores familie: Fuld af kærlighed, og boblende af fis, men også med to arbejdsliv, der kræver noget af os alle sammen. Jeg fortalte forleden nogle bekendte at vi var nødt til at flytte fødselsdagen, og de så på mig med chock i øjnene, og ja, det niver lidt. Hos mig. Over ikke at være sammen med ham i dag, sammen med min elskede lille – store – Sofus. Men det er mig, han ved ikke noget – og glæder sig til søndag.
Tillykke med den lille store 🙂 han får helt sikkert en fantastisk dag på søndag. KH. Birgitte
Vi gjorde nøjagtig det samme sidste måned, da vores datter fyldte to – min mand og jeg var væk den dag hun fyldte år fra 9.30 til 23 så vi rykkede også fødselsdagen til dagen før, og det var fuldstændig problemfrit for alle, så glem de løftede øjenbryn og sure panderynker og fejr jeres store dreng uden skyggen af dårlig samvittighed!
Tillykke med Sofus og selvom det først er på søndag;-) Må sige at jeg er i næsegrus beundring for alt det I magter i jeres familie og at I stadig fungerer og har det godt. Jeg sidder selv med en sygemelding på 13 mdr pga stress/angst og vist nok nu også en depression og det er kommet sig af “kun” at skulle passe et arbejde på 34 timer og mine 3 børn. Jeg ved ikke endnu om jeg nogensinde bliver i stand til vende tilbage til
det ordinære arbejdsmarked, kan nogle dage stadig ikke rumme at skulle på familiebesøg nogle timer og andre dage kan jeg alt. Jeg skriver ikke dette for at få medlidenhed – har bare brug for at få lidt luft:-)
STORT tillykke med Sofus. Dit indlæg fik mig til at tænke på min kære svigermor, hun flyttede min mands 3 års fødselsdag ligesom du nu gør med Sofus’. Når hun fortæller om det i dag er det stadig med dårlig samvittighed hvorimod min kære mand, ja han var uvidende indtil for få år siden og han har absolut ikke taget skade.
Vi gjorde det samme i år. Tog til bryllup på dagen og efterlod ham hos hans farmor og farfar, som overfaldt ham med kærlighed.
Bad mum my ass. Og hurra, sgu!
Vi flyttede også min den yngste fødselsdag en dag frem, da hun blev 2 eller 3 – vi skulle nemlig til fest den lørdag hun havde fødselsdag på Sjælland, så vi fejrede det fredag aften i stedet for – hun vidste jo ikke bedre.
Men stort tillykke med ham
Stort tillykke med ham – både i dag og på søndag 🙂
Strengt alligevel at lægge sådan en lille pusling op – jeg bliver nok nødt til at lave en baby til 🙂
Tillykke til Sofus, og tillykke til dig for at du har et liv, du værdsætter. Jeg tror ikke, jeg kunne have gjort det samme, men jeg synes, det er sejt at prioritere sådan. Hvis det er det, der skal til i jeres familie, så er det sådan. Måske er det mest ens egne kampe, man kæmper. Langt de fleste børn i dk har det fedt og får alt det, de kan ønske sig. Og det gør dine drenge tydeligvis også. God fødsesdag på søndag !
Stort tillykke med ham 🙂 vi gjorde det samme, da vores den store blev 3 her i sommers. Han havde fødselsdag mandag, men skulle ikke noget (dvs. børnehave el. ling.), så vi legede at han havde fødselsdag om søndagen, hvor hele familien alligevel var inviteret til fødselsdag. Om mandagen tog vi så på tur, sp det alligevel var en spændende dag, men uden at han vidste det 🙂
Min nu 6-årige datter bad os et par måneder inden sin fødselsdag, om ikke at afsløre, hvornår hun har fødselsdag. Det eneste, hun vidste, var, at det er om sommeren. Hun mente selv, at det var bedst sådan, at blive vækket en morgen, og så VAR det den store dag. Hendes storesøstre var dagene inden ved at sprænges af spænding og hemmelige forberedelser. At se det lille ansigt, den morgen, d. 28. Juli, var SÅ kært. “Fortæller I mig det rigtige?” var hendes møde med os, da vi stod tæt om hendes seng. Det var en dejlig, dejlig morgen og en skøn dag med familien.
Hm hm, den går nok ikke til næste år:-) God dag på søndag….
Jeg synes det er pissesejt, at du prioriterer arbejdsliv samtidig med, at det er så tydeligt hvor højt du prioriterer dine to drenge. Men kender godt den dårlige samvittighed, der kan nive lidt. Men tror på, at man bliver en langt bedre mor, når man har et arbejde, der gør en så glad, at det bobler i maven. Så har man langt mere overskud når man kommer hjem på domicilet. Synes i er en supersej familie, der beviser at man ikke behøves at vælge imellem et arbejde man brænder for og et godt familieliv. Nogle gange kan man jo godt blæse og have mel i munden samtidig 😉
Sofus lider en skade – kun hans mor! Måske fødselsdagen på søndag bliver dobbelt som øm og nærværende, når den falder oveni lidt ægte moder-savn?! Lækker, lækker baby… Sidder med min store, store (!) og bliver helt ny-skruk.
Kram S
*ingen* og ikke *en*
Tillykke med ham, Julia! Er sikker på, at I får den dejligste dag på søndag 🙂
Enig m alle de andre piger. Og det er jo en voksenbeslutning. Punktum. Pg så ikke mere om dårlig samvittighed!
Fødselsdage på søndage er de bedste!
Tillykke med den ekstra store dreng, imorgen 😀 Så er han jo bare mega-over-meget-3-år der!
Lyder til I har en skøn dag i vente.
– Anne
Tillykke med ham!
Good choice
med i koret af tillykker og bare nyd at du endnu har overtaget til at kunne flytte rundt med datoer og alt muligt andet, lige pludselig skal du regne med de gennemskuer det og så er verden ny igen, med nye muligheder og nye udfordringer