
I torsdags var jeg i Aarhus, hvor jeg havde en række møder. Et af dem foregik på det økologiske spisested Langhoff & Juul. Det var første gang jeg var der, men det kan virkeligt anbefales. Rummet indbyder til at man slapper af sammen, eller bare klapper sin computer op, og får lavet lidt. Servicen er imødekommende og afslappet, kaffen er god, det samme er maden, og omgivelserne er virkeligt pæne. Men andre ord: Et nyt yndlingssted.
Og så var der den med desserten – for måske er forskellen på København og Aarhus, at der er NOK? Kig med længere nede.


Se de fine kakler bag disken.


Supergode og lækre salater til frokost.
Og Desserter. Når man bestiller en trifli på Langhoff & Juul får man en ordentlig omgang. Ikke et lille fesent glas, som i København, men en stor skål med så rigeligt af en fantastisk variant af triflien, at man ønsker sig at frokosten var blevet sprunget over. Dem jeg mædtes med, bestilte banankage, som blev serveret med kirsebærsyltetøj og flødeskum. Igen: ikke et lille fedtet stykke, men en ordentlig portion af en fantastisk kage.



Jydeportioner er bare velkommen. Jeg ÆÆlsker virkelig også Århus. Der er så mange fine, særprægede og omhyggeligt skabte establismenter. Fantastisk by, fantastiske mennesker, fantastisk kultur og byliv. Vi københavner burde tage meget mere til Århus.
Tak for tippet herfra Århus. Kommer helt sikkert ikke nok ud når jeg skal høre om spisesteder “udefra” :-). Nu er jeg selv opvokset i det mørke Vestjylland, så der skal virkelig meget til før portioner bliver meget store 🙂
Store desserter! Jeg er på vej….:-)
Det er nemlig sådan et hyggeligt sted! Vi er helt enige.
Giv endelig et pip næste gang du er i Århus og har overskud i tidsplanen.
Rigtig dig søndag til dig og din familie.
/Dianna
Så VAR det dig, jeg så. 🙂
Vi går ALDRIG ned på desserter og kager i Jylland 😀
Det ER det skønneste sted! Jeg skal også altid forbi, når jeg besøger Århus.
Kejserriget ved Vesterbro Torv i Aarhus kan altså virkelig også anbefales 😉
Ja, Aarhus er en topfed by, og jeg burde komme der noget mere – også når det ikke lige er arbejdet der trækker. KH J
Ja, Langhoff & Juul er et skønt sted! Deres rarbarbertrifli er vanvittig god og lækker. Til en lækker aften ude kan jeg anbefale Apoteket på Jægerggardsgade (generelt hele Jægerggardsgade), og skal du blot have kaffe eller et glas vin, så gå forbi Løve’s bog- og vincafé og til en god sanwich, så rpøv Bernth & Co. på Borggade. Du må endelig give lyd, hvis du har brug for andre tips til Aarhus fra en efterhånden inkarneret aarhusianer 🙂
Et godt tip til overnatning i Århus ? 🙂 skal til Århus med veninde om 14 dage..