
Det er snart forår, og jeg kan mærke det! Der er nogle ting, der har hjulpet mig igennem vinteren, og jeg tænker at det her er på sin plads lige at remse nogle af dem op. Men for det første har jeg fået en juicer. Og jeg elsker den! Vi drikker gode økologiske grøntsager, appelsiner og masser af ananas, og jeg er sikker på at det giver mig en bedre start på dagen.


Måske så du Den Rene Vare på TV2 for nyligt? Hvor der blev talt om hvor giftige stearinlys er for vores indeklima? Virkeligt uhyggeligt, og man kunne vist nærmest sidde og ryge en kæmpe cigar i stedet for at tænde stearinlys… Der afgives sod og partikler og jeg ved ikke hvad, og med to unger som begge har haft lungebetændelse og bronchitis indenfor nyere tidsregning, har vi skiftet til sojalys. Altså ikke fanatisk, men så godt som. Klik her og læs mere.

Echinaforce. Min redning. I´m a believer. Jeg tager dråberne forebyggende og også når jeg er lagt ned af forkølelse. Desuden er det et vidundermiddel mod bumser. 1 dråbe på bumsen.

Økologisk Arganolie af den reneste fineste slags og modvirker vinterhæslig hud. Den er både fair trade, økologisk og duftfri. BcomBio Arganolie kommer fra træer som vokser vildt på arealer tilhørende små marokkanske landmænd. Deres leverandør opererer under gode etiske forhold og producerer under strenge miljømæssige krav – fx er der ikke plantet ekstra træer for at øge produktionen, derved beskyttes og bevares naturen. Alle arganfrugterne er håndplukket, hvilket sikrer du undgår den grimme lugt, som gederne ofte efterlader sig efter de har fordøjet arganfrugterne og udskilt dem igen. Produktet garanteret lugtfrit. Du kan bruge den til kroppen, ansigtet og til håret hvis du blander den i din shampoo. Produktet forhandles i Danmark gennem Green Matters.

Benecos mineralpudder. Jeg kan ikke rose Benecos nok (og nej jeg arbejder ikke for dem, og er heller ikke med i et affiliate marketingprogram, eller det der ligner.) Men her er økomakeup der kan noget. Denne pudder er virkelig god og let og kan afhjælpe noget af det vintergrå look. Klik her og læs mere.
Dejligt indlæg med god inspiration – lige hvad jeg har behov for i dag- har en datter på 3 der har kastet op hele natten og en søn på med feber efter MRF vaccine i går. Og så er der lige tyve kilo vasketøj med opkast fra i nat…
jeg copy paster lige listen og sender også store high fives efter friskpressede safter (med riiigelige mængder ingefær) og rød solhat i alle varianter! den arganolie ser fantastisk fin ud.
Fu.. Janne! God bedring til ungerne og styrke og Stamina til dig i dag! KH J
Nemlig Linda! Er også blevet voksen nok til at kunne lide ingefær i stooore mængder! Olien er SÅ god!
Super lækre tips! Dem vil jeg snarest se nærmere på. God dag til alle.
Jeg er fan af rød solhat. Både i presset form og som ‘pænt for øjet i min have’.
Og jeg har hilst på foråret i dag. Det er lige dér ude i lækrogen.
God dag til dig Susanne!
Kære Lone; ja, de er så smukke! KH J
Vi så faktisk Den Rene Vare forleden, og jeg tænkte helt panisk på hvordan jeg nu skulle få skabt den hygge som stearinlys nu engang bidrager til. Og her er svaret – soyalys! TAK! Og også tak for tippet om de der dråber. Dem er jeg vokset op med og bruger dem stadig, men jeg var ikke klar over at de også var gode på bumser!
De virker @Laura! Og ja, det med lysene er jo helt tosset! KH J
Hvilken dose tager du Echinaforce? Har overvejet at afprøve den, nemlig 🙂
Kan man købe echinaforce i Matas? Eller hvor køber du det?
Hmmmm, du sætter min forbrugs-afholdenhed på en kraftig prøve Julia. Udskriver listen, så kan det være inspiration til når, der skal shoppes en lille smule. 😉 Er godt nok fristet af både Arganolien og så Echinaforte – alt, der kan hjælpe på vintertræt og udpint hud.
echinaforce kan vist fås både på apoteket og i matas. Det er dog meget billigere i Tyskland, så hvis man skal derhen så kig efter det i en såkaldt bioladen. Jeg vil dog gerne (igen) henvise til min heilpraktiker, man skal ikke overdrive brugen af rød solhat, for imunforsvaret bliver “sløvt” af det – og så er man lige vidt.
Hej Louise,
Jeg tager 20 dråber om dagen, og helt op til 100 når jeg er ved at lægge mig med forkølelse eller feber. Det gør jeg så kun en enkelt dag.
Hej Nicole – jeg køber det i matas. Det er halvpebret hvis man kun køber en lille flaske, men man kan få nogle store også, som jeg er begyndt at købe.
Sorry Bitten! Altså, jeg er jo virkelig DÅRLIG til at være afholdende. På alle måder!
Hej Malene – TAK for påmindelsen. Jeg spørger lige mine pushere om de har samme erfaring, for det er sgu da værd at vide…
TAk,
KH
J
Hej Malene – jeg har hentet en kommentar hos producenten. Jeg må vist hellere holde en pause. Se her:
“man skal naturligvis følge anvisningen på pakken om maksimalt indtag i 2 mdr/8 uger, hvorefter man skal holde en pause. Echinaforce er et forebyggende naturlægemiddel mod forkølelse ikke et kosttilskud. Dog har helt nye studier vist at et dagligt indtag over en meget lang periode ikke svækker immunforsvaret, og at den forebyggende effekt altså bibeholdes. ”
KH
J
Hej, rigtig fede tips… Jeg stoppede lidt op ved din anbefaling af argan olie. Jeg bruger det selv religiøst, men havde ikke hørt om den, du nævner. Jeg bruger selv den fra John Masters som jeg har købt her: http://www.ren-velvaereshop.dk/andre-plejeserier-172/arganolie-651/