I denne udgave af Alt For Damerne, som vist kun lige har i dag og i morgen tilbage på hylderne, har jeg været så heldig at få taletid om lykke. Magasinet har nemlig lavet en ret lang artikel med virkeligt fine interviews, om hvordan det lige er, vi hver især griber lykken an.
Jeg har tænkt en del over netop det her på det sidste; det med at være lykkelig. Jeg mener, der er nok at være ulykkelig over. Der er nok at være ked af, brokke sig over eller få en dårlig dag over for de fleste af os. Store ting, sygdomme, manglende penge, stress og jag, unger der ikke arter sig, maden der brænder på og nullermændene der hilser på en når man kommer hjem. Der er rigeligt, at få det skidt af. Af de små ting. Her taler jeg absolut ikke om at negligere de store, eller at tro man skal grine sig igennem konflikter, udfordringer og livet, men at lade være med at få sig en dårlig dag af at sokkerne ikke passer, eller at morgenen gik for hurtigt.
Men efterhånden som jeg bliver ældre, går det mere og mere op for mig, at min mor havde ret, når hun talte om Livsduelighed. Evnen til at se det gode, og give sig selv lov til at lande på fødderne. At holde fast i det gode, det sjove, det lette. At ville det. Og at lade glasset være halvt fuldt.
Dejligt begreb, livsduelighed! Det vil jeg tage til mig. Jeg mener også at man vinder meget ved ikke at lægge et negativt perspektiv på tingene. Der skal være plads til at glædes, også midt i små og store sorger. Udfordringerne tager jeg en ad gangen, og prøver ikke at hobe dem op til en skræmmende monster af uoverkommelighed. Så er det lettere at se det hele som opgaver der skal løses, og tid der skal nydes!
Du er meget inspirerende, Julia, tak for det!
Tak for reminderen, søde Julia. Jeg sidder lige og fedter med min søns autismedagnose, det er så hårdt, men han har det så godt lige for tiden – det er mit altoverskyggende fokus. Samtidig overvejer vi fertilitetsbehandling, som banken ville sig no go til, men når andre kan låne til ferie, såeh … og vi har en masse gode ting, der kan sælges. Lig med oprydning – I like 🙂
Livsduelighed. Jeg vil tage din mors ord med mig.
Kram
Kære Tanya – ja, det er ret godt, det begreb. TAK!
Kære Gitte – Åh altså, og så er det jo her, mit indlæg virker så dumt.
Godt at din søn har det godt lige nu – man er jo kun lige præcis der, hvor ens børn er. Og ja – ud med sagerne! Og hvor er jeg bare ked af at det skal være så svært, og fylde så meget med den type behandlinger. Tak for din kommentar og jeg krydser fingre for dig. KH J
Min svigermor siger altid ‘Vi er SÅ rige’, når vi sidder der på vores tæppe på en plæne med sammenbragt mad. Hun er så god til at se lykken lige der, hvor der hvor den er og til at minde os andre om den. Og jeg elsker hende for det:)
Åh ja! Dét er bare så rigtigt. Da jeg læste Eat, Pray, Love (som jeg hørte om her hos dig for mange år siden), indprentetede jeg tydeligt Texas Richards ord til Liz om at man skal vælge sine tanker ligeså bevidst som man udvælger det tøj man tager på om morgenen. Fordi de tanker, du vælger farver det liv du lever. Derfor smiler ham her https://s3.amazonaws.com/tiny-buddha-one/tiny-green-buddha-1920×1080.jpg til mig fra min skrivebordsbaggrund, og minder mig dagligt om at lykken er et valg.
Livsduelighed!!
Din mor var en klog kvinde- tak for den fine reminder 🙂
“livsduelighed”, det er et godt ord. Jeg undersøger en masse om “slow-living” på nettet for tiden. Jeg tænker, at ting måske har fået for meget plads i mit liv, og at jeg vist egentligt har mest behov for et sammenskudsgilde på et tæppe, og at tænke, at vi er “SÅ rige”. Men hvordan får man løsnet det krampagtige bånd til “forbrugs-behovet”; så der er mere plads til at fokusere på glæden og livsdueligheden? Forslag??????? Tænker, at det er trist, at de fleste samtaler, jeg har med kvinder og mænd på min alder (først………læs: host host midt i 30’erne) handler om, at kabalen bare ikke går op. Ligegyldigt hvor mange nullermænd vi ignorerer. Vi løber og løber i hamsterhjulet, og mangler livsduelighed. – Det vil jeg gerne ændre. Så vi i stedet har de rige og de gode samtaler, hvor glasset er halvt fuldt. 🙂
Jeg læste artiklen igår, og lykke er så mange ting. Min lykke ville være at få et arbejde, så jeg ikke skal gå her føle, tænke, om jeg er god nok, hvorfor jeg får afslag gang på gang….der er 300 andre der også får afslag på de jobs jeg søger. Nå men tilbage til lykken…familien, vennerne, Aarhus, forår…bliver ved inde i mit hoved. Men Julia…fortæl lige om jeres bryllup….blev nysgerrig 🙂
Kære Elisabeth – det er nemlig sådan det er.
Kære Linnea – det er jeg så enig i. Man skal passe på, hvad man giver sig selv lov til at fokusere på.
Kære Mette F – TAK!
Kære Bitten – altså, jeg har det jo på samme måde ganske tit – det med hamsterhjulet, men det er jo alt sammen noget vi i bund og grund selv har valgt: Arbejdet, ungerne, manden, livet. Kabalen går IKKE op hjemme hos os, men dagene går, ungerne bliver større, ting falder på plads. Eller også må man finde ud af at rykke det hele op med roden. Det har jeg prøvet og det virkede. Simpelthen hoppe ud af alt det vandte og prøve igen. På en ny måde.
Kære Line – det er satme ikke til at holde ud. Jeg kan godt huske det, fra dengang, jeg stod midt i det. Det er sindssygt svært at holde sig selv kørende. Forstår dig simpelthen så godt.
Kærlige hilsener,
J
Hej Julia
Ja, det er meget vigtigt hvordan man ser på tingene, og at man prøver at se på det gode, når man kan.
Ja, jeg går også og filosoferer over lykken i denne til og mit motto er blevet:
Jeg trives altså bedre med mange små successer end én stor fiasko!
Fordi det for mig er blevet meget vigtig at fokusere på de små sejre, som sagtens kan blive til små lykkestunder.
OG til Gitte K.: Jeg håber, at du kender pårørendeforeningen: “Landsforeningen Autisme”
Ellers så prøv evt. om du ikke kan få noget ud af at kigge på og evt. deltage i nogle af deres aktiviteter, hvor pårørende til børn og voksne med autisme støtter op om hinanden på forskellig vis.
Nogle gange kan det være en lettelse at indrømme overfor sig selv, at tingene IKKE hænger sammen og ikke kommer til det. At der er planer, der må skrinlægges og ambitioner, som må opgives. At leve med at man ikke bliver den lysende stjerne, man havde drømt om. Det kan gøre rigtig ondt at opgive. Men lettelsen er enorm. Siger
jeg af egen erfaring. Og jeg kæmper
stadig med det.
Godt fundet på med de forskellige sokker. Det viser fint – hvad det er der sker for selv en tjekket mama. Før jeg selv fik børn, så jeg en mor i Amager centeret med 2 forskellige sokker og den ene var gledet lidt ned, så man kunne se et Anders And plaster også. Bag ved stod jeg i mit fashion- og 100% in-control-outfit og tænkte fri mig vel – det må aldrig ske for mig det der -med sok og plaster ha ha..I dag ved jeg, at det er sket 100 gange. Med børnene kom også meget mere rod, meget mindre kontrol, men også meget mere lykke. Livet får nyt perspektiv -lykken ligger i de små hverdagsoplevelser. God artikel iøvrigt.
Kære Julia!
Nej nej, dit indlæg er netop ikke dumt, faktisk er det så klogt, og jeg blev så begejstret, fordi du netop fik mig til at se på plusserne med dit indlæg. I min spontane begejstring fik jeg nok formuleret min begejstring kluntet på iphonen, og det beklager jeg. Jeg elsker livsduelig-begrebet, og jeg summer over det i mit hoved og har gjort det siden jeg læste det.
Summer glad videre – tak for det!
Kæmpesmil herfra
Kære Rikke – Det er jo så klogt. Jeg har det i virkeligheden på samme måde, når jeg mærker efter. En succes herhjemme kan være når begge unger sover inden 21, eller når alle er raske og har det dejligt sammen og samtidig.
Kære Susanne – tak fordi du deler den erfaring. Ja, nogle gange går det ikke op, og så må man være i det på den bedst mulige måde. Det er også livsduelighed. At alt ikke skal være tiptop før man kan finde ud af at håndtere det.
Mie – du har så evig ret! Jeg var sådan en fed mor INDEN jeg fik børn!!!
Gitte – du er SÅ sej. Tak for din kommentar, den er jeg rigtig glad for.
Kærlige hilsener,
J
Mine øjnene trak vand da jeg læste dine ord. Tak for det. Det er skønt at mærke man lever.trods op/nedture, og de vildeste udfordring livet byder os. Så handler det om hvordan vi møder dem- tackler dem- positivt / negativt. Vi vælger selv.