Lotte Garbers er forfatter og tidligere formand for forfatterforeningen. Jeg er ret vild med Lotte, fordi hun ubesværet bevæger sig mellem tunge og lette emner, mellem popkultur og den akademiske verden. Lotte bor i dag i Paris (!), hvor hun skriver og nyder det. Både det at skrive og det at bo i Paris. Lotte har holdninger og sine meningers mod og er i den egenskab blevet inviteret til at deltage i en debat om unge og seksualitet (som det er gratis at komme og høre) under festivallen København Læser. I den forbindelse har jeg lånt bloggen til Lotte her til formiddag. Læs mere her, og mød Lotte på hendes egen blog.
Hej med jer, jeg er forfatter og har fået lov at skrive på Julias blog, fordi jeg håber og tror, at netop denne her tematik også er noget, der optager jer: Ødelægger vi vores teenageres kropsopfattelse, eller styrker vi den?
I næste uge skal jeg møde hende, der redigerer Paradise Hotel. Det er en unik chance for at stille rigtig mange spørgsmål lige efter hinanden
– hvorfor skal unge fremstilles som fulde, dumme og liderlige?
Hvorfor skal de være så nøgne?
Hvorfor ligner pigernes bryster ikke mine – eller – ok, det var tarveligt – men hvorfor ligner de ikke levende bryster?
Men så er det, jeg tænker: Er jeg nu bare den bekymrede mor, eller vil jeg ikke hellere være den seje mor, der godt kender til nuancerne?
For næste uge skal jeg også møde to forfattere, der skriver ungdomslitteratur. Sådan noget med hvordan det i virkeligheden er at være ung indeni.
Og til alles glæde kan jeg oplyse: Intet har forandret sig – jo, de er lidt mere sanselige, de nye bøger, og det er jeg lykkelig for. Men deres hovedpersoner er også usikre og skråsikre på den skønne måde, som gør, at jeg falder for stort set alle de teenagere, jeg møder på min vej, og i dette øjeblik har jeg fire (faktisk kun tre, for den ene er blevet for gammel og er naturligvis på arbejde) liggende og sove rundt om i mit hjem.
For der er også en anden side af ungdomskulturen: Man ser De unge mødre og Paradise Hotel, fordi det nærmest er satire. Man går helt vildt meget på biblioteket – i næste uge offentliggøres en ny undersøgelse, der dokumenterer, at 90% af unge på ungdomsuddannelser bruger biblioteket. 77% på de videregående uddannelser. Man skelner ubesværet mellem hvad der er i orden på nettet, og hvad der ikke er, man ønsker sig ikke nye bryster – ikke alle sammen i hvert fald.
Nu er der nok en, der siger: hvad med den der “neknominate”-dødsleg? Jeg er enig. Den er jo forfærdelig, den leg. Da jeg var ung, handlede det om at løbe over togskinnerne, lige inden toget kom. Man vandt, hvis man turde vente længst med at løbe. Hvis toget hylede, var man bare sej, men hvis man fik det til at stoppe – nå, det er jo ulovligt, så det gjorde vi ikke. Ligesom alle de unge mennesker, der i dag ikke drikker om kap, til nogen ligefrem dør. De unge mennesker, der rammer medierne, er ikke dem, der er flest af. Det skal vi huske, når vi bekymrer os.
Til gengæld skal jeg diskutere det her med redaktøren af Paradise Hotel og to ungdomsromanforfattere, Sanne Søndergaard og Lilja Scherfig. Det sker på Gyldendal, hvor der er debat i forbindelse med den cool litteraturfestival, Kbh. læser http://kbhlaeser.dk. Det er på næste torsdag, d. 6. marts. kl. 16. Og så er det gratis. Se om jeg kan få nuancerne med og giv mig rigtig gerne gode spørgsmål med, hvis du har et i lommen. For ulækker til love? http://kbhlaeser.dk/program/
Hej Lotte – nu er nedenstående baseret på fordomme, for jeg har set meget lidt Paradise Hotel – men det jeg har set giver mig alligevel anledning til at tænke, at det vil være relevant at spørge den redigerende journalist, om det er udtryk for en bevidst redigering, at kønsrollerne fremstilles meget gammeldags og kønsstereotypt i P.H, om nutidens unge opfatter P.H. som fiktion, og derfor ikke forholder sig til, hvorvidt de “rollemodeller” der er i P.H. er et realistisk billede på nutidens unge.
Det lidt jeg har set af P.H. giver i al fald ikke et fortrøstningsfuldt billede af den unge generations kvinder, som dem der mindsker løngabet og bryder glasloftet, eller for mændenes vedkommende går på barrikaderne for øremærket barsel til mænd.
Bedste hilsner, Trine
Hej Trine, det er et rigtig godt spørgsmål. I det hele taget er det jo interessant, om der er en narrativ intention bag programmet – altså om man virkelig tilstræber at lave det så selvbrunerfirkantet, fordi det er det, der hitter. Eller om der ikke er en afstand mellem redaktion og seer. Altså at det “bare” er det, ungdommen vil have. Det tager jeg med! TAK! kh Lotte