I tirsdags, da jeg havde så ondt i nyre- bækkenbetændelsen at jeg nærmest ikke kunne hænge sammen, var det min mors fødselsdag. Hun ville være blevet 67 i år, og selvom jeg burde have vænnet mig til efter snart 9 år, at hun ikke er her mere, så kommer det stadig bag på mig. Ganske ofte faktisk. Da jeg stod i en butik, der solgte berbernes traditionelle tøjfarver i Marrokko, var jeg lige ved at ringe til hende. Sådan et sted ville hun have elsket, og en lille bid af mig tror stadig at hun ville tage telefonen.
Jeg prøver hvert år at huske dagen, og gøre bare en smule ud af den. Min søde kollega tilbød at køre i Torvehallerne og købe lækre kager i anledning af fødselsdagen, og jeg sagde straks ja tak. Hun havde kamera med, og var ligesom jeg helt oppe at ringe over hvor smukt et sted denne lille bid af himlen er.
Vinderen af sengetøjet er forresten: Dorte – som (også) har haft en vinter fra helvede i børnefamiliepest. Det er nu ikke derfor hun vinder, men simpel lodtrækning har gjort det. Dorte – send mig din postadresse, så sender vi dig sengetøjet: julia@lahme.dk.
Tillykke med din sikkert fantastiske mor, Julia – god idé med kagefejring i dejligt selskab, nu du ikke kan fejre den med fødselaren (:
– Anne
Kender godt det der med at have lyst til at ringe til sin mor, selvom hun ikke er der mere. Min døde i 1995, som 47-årig, og jeg mangler hende stadig til at dele ting med…
Tillykke med din mor – godt at du stadig “fejrer” hende. Smukke billeder i øvrigt
Sikken et fint indlæg!
Da jeg læste det kom jeg til at tænke på, om du har en fornemmelse af hvad din mor ville sige til dig, hvis hun var her i dag? Altså hvilke gode råd hun ville komme med, roser, tanker osv. Hvis det er noget du har lyst til at dele.
Skønne billeder, dejlige farver, lige til at blive glad af. De ville din mor sikkert også være blevet.
Jeg kender det alt for godt. Her 13 år efter jeg mistede min far tænker jeg stadig, at jeg lige kan ringe og spørge ham om noget praktisk…. Men måske er det en fin måde at holde mindet i live trods alt det hårde ved at have mistet. Jeg fejrer faktisk også stadig min fars fødselsdag, men det er desværre samme dato som min egen, så den dag bliver desværre altid lidt vemodig.
PS. kagerne og de der æblemost ser himmelske ud. GOD BEDRING.
Kære Anne; tusind tak! – Når jeg følger med ovre hos jer, er jeg altid imponeret over så gode I i jeres familie er til at huske at fejre hinanden. Det er bare så vigtigt.
Kære Lene; det gør mig ondt på dine vegne – det er ALT for tidligt. Jeg tror på, at så længe de er med os, lever de videre i os.
Kære Tine – det er sådan et godt spørgsmål. TAK! Det vil jeg tænke over og skrive et indlæg om. TAK!
Kære Rikke – TAK – det tror jeg nemlig også.
Kære Marian; det forstår jeg bare SÅ godt. Det er jo dobbelttrist. TAK! Kram og ekstra kram til dig. Husk at sige til når du er i Kbh igen.
Kram
J
Et forsinket tillykke med din mor! Åh hvor mit hjerte græder over det savn både du og din søster må have…. Jeg fik helt ondt i maven og tårer i øjnene over at læse indlægget….. Samtidig synes jeg det er så fint, at i fejre hendes dag og i øvrigt utrolig flotte billeder:-)
Knus og mange tanker