Da jeg var i New York blev det for alvor sat i perspektiv for mig, hvordan luksus er enorm relativt. Det blev for alvor sat på spidsen da vi gik på neglesalon mellem to shows. Det var hundehamrende koldt, og dér lå den lille oase af luksus på vej fra A til B. I New York er der ikke langt mellem neglesaloner, og man opdager hurtigt at kvinder såvel som mænd har meget, meget smukke og velplejede hænder og negle. Jeg bestemte mig for hele dynen, både fingre og tæer, og så sad jeg skruet ned der, og kom til at krydsforhøre damerne lidt. De var eksperter i essie, og der var væg efter væg med de små flasker lak, i uendeligt mange flere farver end jeg nogensinde har set i Danmark. De dygtige manicurister lyttede forbløffede til, at sådan en luksus tillader man sig kun sjældent i Danmark. Luksus, sagde de. Det her er da ikke luksus, Det gør alle – man skal jo se præsentabel ud.
Godt så. Det ER billigere i NY at få en behandling, men det er jo også tiden det handler om? Og den lille modvilje mod at bruge for meget tid og for mange ressourcer på sig selv. Men væk med den. Tid er luksus. New York var den vildeste luksus, og selvpleje er det samme: Luksus. Men luksus er ikke unødvendig, og den er frem for alt relativ.
Jeg ville faktisk ønske at det blev på samme måde i Danmark; det med hænderne, tiden og selvplejen, – at det blev ok (ja, her lider jeg så åbenbart af en lille snert af shopping shame), at interessere sig så meget for HELE sin fremtoning, at man rutinemæssigt forkæler sig selv med den slags om søndagen. Morgenmad med ungerne og så lige lukt afsted til selvforkælelse… Det må være det weekenden handler om, at finde et hul til sig selv, og ofre tid på sig selv. På en eller anden måde.
Jeg fik Essies farve California Coral (den røde) på tæer og Essiefarven The Masterplan (den grå) på hænderne.
Sjovt at de ikke opfatter det som luksus, men ja, luksus er vel relativt – som så meget andet. Jeg kan godt li’ de her indlæg, hvor der præsenteres et nyt perspektiv, som får mig til at tænke mere over – lige nu – luksus. Jeg har netop lige brugt min fridag på at lægge ny neglelak – luksus, også selvom det var mig selv, der holdt penslen 🙂
Hvor ser det rart ud. Og sikke fine smykker du har. Ja tak til mere hverdagsluksus og selvforkælning. Det har både vi og verden brug for.
Danmark har puritanske rødder og det fornægter sig ikke. Det er derfor Fakta , Netto og Lidl har kronede dage. Desværre er det ofte sådan at man, som du selv beskriver, føler dårlig samvittighed over at bruge penge på luksus. Jeg undlader ofte at fortælle venner/familie om luksus, som jeg under mig selv, da jeg ikke orker den forudsigelige fordømmelse, der vil komme fra dem. De spolerer glæden.
Jeg tænker at det dybest set er et spørgsmål om prioritering. Nogle prioriterer selvforkælelse og andre prioriterer dyr mad, rejser, biler, dyrt hus eller andet. Man må respektere hinandens forskellige prioriteter. Tænk at ligge på dødslejet og fortryde at man ikke fik ordnet negle noget mere, hvis det er det der beriger ens liv! Selvforkælelse er kærlighed til sig selv- det kan man ikke vise for ofte!
Ja, lidt tid til sig selv er bare et must engang imellem. Jeg er ikke god til at huske det, men mon ikke jeg skulle prioritere det engang imellem. Rigtig god weekend
Hvor er de fine Øreringe fra:-)
Det er sjovt for for mig er luksus at jeg ikke lever i en verden, hvor alle har velplejede negle. Så skal jeg ikke smide penge og tid på noget, jeg dybest set er ligeglad med. Jeg synes i forvejen der er mange krav til kvinder om udseende og alt muligt andet og jeg tænker meget over at jeg ikke gider gøre mere end mændene bare fordi jeg er kvinde og et eller andet med at se godt ud. Misforstå mig ikke, hvis det er luksus for andre så er det bare fint. Jeg elsker også at købe tøj og lider ikke af shopping shame, men for mig er luksus at lade håret stå og gå uden makeup:)
Danmark har puritanske rødder?? Må jeg minde om at USA blev grundlagt af puritanere! Der er 300 mill amerikanere – derfor er der et meget større marked for alting.
Det ser fantastisk ud, Julia! Og ja, det kunne være dejligt med mere luksus herhjemme, men priserne er godt nok skruet op, så for mange er det nok ikke kun tiden, der forhindrer en i at unde sig selv lidt luksus 🙂
Elsker at få ordnet negle. Man ser bare så meget mere velplejet og kvindelig ud, det er virkelig prikken over i’et. Men det er jo bare dobbelt så dyrt som i (nærmest) alle andre lande. Jeg har også flere gange få ordnet fødder og hænder i NY og hvis man gør det hos nogle af de lidt billigere saloner, som oftest er med asiatisk ansatte. De er virkelig gode allesammen og kan koste helt ned til 10 dollars for classic manicure, så er det ikke et spørgsmå om penge men mere om at tage tiden til sig selv.
Jeg får også altid manicure i Barcelona og Malaga og selv i Berlin er det også meget billigere end herhjemme. Men det er jo samme prisforskel mht. frisør, ansigtsbehandlinger og frisør. Det er blevet min lille luksus at få noget forkælelse på ferie, mens resten af familien er på legeplads:)