Når Alt Er Rødt

Glædelig Jul derude!

I dag er dagen derpå; dagen, hvor de høje hæle er hængt til tørre, hvor Lego-gaverne bliver samlet, hvor vi prøver at rydde op, og komme ud, og hvor ungerne presses ned i tempo; ned til os andre. Selvom de kravler på væggene ind i mellem og kommer op i et tårnhøjt gear.

Jeg er ret vild med denne dag; meget lykkelig for at der aldrig er en eneste plan der truer julefreden denne 1. juledag, og meget lykkelig for at ungerne nød juleaften. Elias var lige pludseligt blevet en stor dreng, som hverken råbte eller skreg eller svingede sig i gardinerne af forventning, men kunne glæde sig på en virkelig fed og behagelig måde. Sofus fattede så tilgengæld hvad gaver er, og kunne næsten ikke være i sin lille krop.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg virkelig ikke god til jul. Jeg savner min familie. Min far i Afrika, min mor, hvor enten hun er, og min kære søster som holder ferie i troperne. Men selv bortset fra det, er jeg ikke god til julen: Når alt skal være rødt, bliver jeg blå. Heldigvis findes dagen i dag, første juledag, hvor alt er sat på pause.