Omsorg, nydning og jul

Det er næsten jul. Det er næsten ved at vi nu, vi alle sammen kollektivt trækker vejret ind og puster det ud, i hele tre døgn, hvor ingen rigtigt skal alt for meget, der ikke har med netop det at være sammen at gøre. Det er den fineste tid på året, og jo ældre jeg bliver, desto bedre bliver jeg til at værdsætte den. Tre dage hvor ingen skal noget, og hvor vi kan være sammen. (Og tak til alle dem, der faktisk går på arbejde i de døgn, for at sørge for at vi alle sammen kan være helt rolige). Men jeg tror på julen, og ja, jeg tror på den der snert af overflod, som vi lige nu alle sammen får at vide at vi skal hade. Jeg elsker den i det små: I den ekstra kage, det ekstra glimmer, den lille særlige gave, som man måske ikke har megameget brug for at give eller få, men som er en kærlig tanke. Jeg er vild med at invitere en ekstra gæst med, vild med at det er nu gavmildhed tæller og påholdenhed for en stund for alle os, der er priviligerede nok til det, må vige til fordel for gavmildhed og et lille glas vin.

(Der er også ting, jeg ikke er vild med… Næstekærlighed når den KUN praktiseres før jul. Gavmildhed når den kun findes til jul, gæstfrihed, eftergivenhed når den udelukkende findes den 24. december, og omsorg, når den ikke efterleves og udleves hele tiden. Men hvad, det er næsten jul, så mon ikke det hele går.)

Jeg håber du nyder den, med dem du helst vil. Jeg håber den kommer til dig med lethed og duften af kage, og med lange morgener fulde af kaffe, tid og ro. Jeg håber du har mulighed for at give noget du gerne vil, og at tage imod med et åbent hjerte. Jeg håber du nyder hvert minut.