Uha, det er ved at være noget tid siden, og det er simpelthen for dårligt. Bare vent – jeg giver den gas herude i 2020!
Dette indlæg er ikke en gang et rigtigt indlæg, men muligvis noget der kan komme i reklamekassen. Det er nemlig et shout out for min veninde, som holder et retreat, der lyder helt fantastisk. Jeg får ikke noget for at dele det her, så vurdér selv om det ryger i din bunke med reklame…
Inwards & Onwards Urban Retreat i København
Vil du gå videre ind i 2020 med et skifte i perspektiv fra autopilot til mere nærvær og nye redskaber til at opnå dette? Så er Inwards & Onwards programmet noget for dig. Kom og vær med i to unikke dage, hvor vi starter en bevægelse mod at være fuldt til stede i os selv, vores sind og vores krop – og bruge dette nærvær til at bevæge os fremad med retning og ro.
Forandringen starter den 22.-23. februar i København K, på en unik historisk lokation. Her vil du blive inspireret til mere kropsligt og mentalt velvære med en weekend hvor vi kombinerer mindfullnes og bevægelse.
Programmet inkluderer daglige bevægelsessessioner, guidede mindfullnes-øvelser, tid til refleksion og dialog. Vi starter en rejse og giver dig inspiration og værktøjer med hjem.
Den fysiske bevægelsesform, kan bedst beskrives som spirituel fitness, hvor vi gør klassiske yoga-øvelser mere dynamiske, og kombinerer dem med mere styrkebaserede- og funktionelle øvelser. Vi arbejder med at gentage den samme bevægelse over tid til musik. Gentagelsen bliver kombineret med mindfulness-principper, der skaber indre refleksion. Vi bevæger kroppen for fysisk velvære, men også for at skabe mental og emotionel release. Den release forankres i de mere mentale øvelser som er inspireret af forskellige grene indenfor mindfullnes, coaching og personlig udvikling.
Du får enkle og brugbare redskaber som kan bringes i anvendelse i både dit private og professionelle liv.
Erfaring i yoga, meditation eller andet er ikke en forudsætning. Kom som du er!
Tidspunkt:
Lørdag d. 22. februar kl. 9.00 – 16.30
Søndag d. 23. februar kl. 9.30 – 15.00
Pris:
Dette særarrangement udbyder vi til vores netværk til en stærkt reduceret pris a kr. 950,- per person.
Prisen inkluderer to dages workshop inkl. vegetarisk forplejning (kaffe, the, frokost og mellemmåltider).
Der er begrænset antal pladser som fordeles efter “først til mølle”.
Tilmelding:
Tilmelding senest d.23. Januar på info@inwardsandonwards.com
Efter tilmelding, modtager du information om betaling, samt yderligere praktiske oplysninger.