For et par dage siden var der noget snak på min instagramprofil (i stories) om de rædsomme nissehistorier man midt i travlheden skal nå at skrive sammen med / for / til sine ungers dag i skole eller børnehave. En barmhjertig lærer, C, tilbød at skrive en vi ALLE kan bruge! Her er den, og TAK kære C, for den fine gave til os alle:
I dag da Nisse (indsæt selv navn) kom med hjem, så kunne vi ikke finde ham (eller hende ret selv). Han var med i skoletasken og da vi skulle have ham ud af tasken, så var han væk! Vi ledte over det hele og det var svært at forstå at han bare kunne blive væk. Det er jo jul og han skulle hjem og have julegodter og rigtig blive forkælet hos (navn).
Efter aftensmaden ledte vi hele (huset, lejligheden osv.) igennem igen og vi fandt ham nede i tasken, præcis hvor vi havde lagt ham ovre i skolen. Der lå han rigtig og lunede sig fordi han vidste han nu skulle have julegodter, hygge og en rundtur i vores hjem. Nisser elsker nemlig at se nye spændende hjem.
Vi spurgte hvor han havde været og han fortalte noget meget spændende, som vi aldrig har vidst om nisser!
Han fortalte at han havde været oppe på loftet og besøge sin fætter og når to nisser er sammen så er tiden helt anderledes. Der findes nemlig noget der hedder nisseår og nisseår er slet ikke det samme som menneskeår. Når to nisser er sammen, så føles 1 mennesketime som 1 sekund for en nisse. Derfor finder alle nisser sammen når julen er slut, så går tiden nemlig meget hurtigere indtil det er jul igen og de kan nå at fortælle om alle de vidunderlige steder de har besøgt og al den ballade de har lavet.
Nisse havde kun lige været oppe og sige hej til sin fætter. De havde kun nået at give hinanden et kram, fordi Nisse jo godt ville tilbage til (navn) og have godter. Det er ret vigtigt for en nisse at spise godt i december måned, fordi det kræver meget energi at lave så mange ulykker og besøge så mange søde børn.
Vi gav nisse (indsæt selv mad) og viste ham hvordan vi boede og da vi var færdige så var han så træt at han faldt i søvn da vi var nåede til (…’s ) værelse at vi puttede ham i (noget der passer til nissens størrelse) og der sov han lige til i morges. Han fortalte at han glæder sig til det næste sted han skal besøge, måske han lige er væk nogle timer, så bare rolig han er bare oppe på loftet og give et kram til en han kender.
Hav en dejlig dag
Hilsen