Det er ikke så svært, vel? At være forelsket i sommeren, at lade sig bedøve af sol, nogenlunde blå himmel (omend det stadig er hundekopldt), og grønne blade, der hopper op, alle steder?
Der er noget tungsind der letter, og en optimisme, der er lettere at holde fast i synes jeg, også selvom jeg kan mærke på begge unger og mig selv, at den der sommerpause, der lige om lidt melder sig i den grad er tiltrængt. Det er som om at det er lige ved at være nok med hverdag, for ungerne i hvert fald nu, og de længes mod lange dage uden skyggen af skema, og uden lektier, planer og ting, de skal huske. Jeg kan godt forstå dem, og jeg husker hvordan jeg har haft det hver sommer: Som om ungerne vokser bedst, når solen skinner på dem.
… og så er fire hverdagsuger egentlig lidt længe har at vente på ferien, når behovet er der NU… min erfaring er, at juni måned tit er pakket med aktiviteter i skolen, der liiiige skal nås inden ferien. Vi har nogle gange ligget helt flade den første uge af sommerferien for at komme ned i gear efter en hektisk måned.
Hver sommer vækker sjove minder. I år er det 28 år siden, jeg afsluttede HHX på Roskilde Handelsskole, og der er sandelig sket meget gennem årene.
Hvis nogen i 1991 havde fortalt mig, jeg ville blive taxachauffør i knap 7½ år, og ville komme til at arbejde med tograngering, og ville blive far til tre dejlige guldklumper, så havde jeg grint meget højt.
Det er SÅ dejligt, når man i dag – som gråhåret herre – kan ønske nye studenter tillykke med huen. De har livet foran sig, og skal gennem mange omveje før livets kurs bliver en anelse mere stabil, når der kommer ro på bagsmækken. 🙂