Noge gange ER det hele faktisk næsten rosenrødt

Der er mandage og så er der mandage, og så er der de mandage, som oprinder efter en weekend fuld af sol. Hold nu op, hvor har det været dejligt, og hvor er man bare ladet op på en anden måde, når solen haft skinnet end når den ikke har.

Fredag holdt vi stor fest for Elias, hans klassekammerat Esther (de har fødselsdag ikke så langt fra hinanden), komplet med dans og “drinks” og glade unger. Lørdag skulle Johan arbejde, så ungerne og jeg var på legepladsen, ude med en fodbold og i det hele taget bare udenfor indtil man var ved at fryse til. Og det var simpelthen så hyggeligt. Pludselig har jeg store børn, som ikke konsekvent skal tisse på skift, falder i mudderet, eller begynder at skrige over noget med en gynge, og det går op for mig, at de ting der engang var hæslige (som at stå på en legeplads og kede sig til det gør ondt), nu faktisk er sjove – for os alle sammen. Stor børn holder max – og så pakker man bare savnet efter de fede babyarme og den slags tid langt væk, for det jeg har nu, er jeg (også) så taknemmelig over.