Mens vi var nogle der jublede over hverdagen var tilbage i går, var der andre hvis liv blevet revet midt over i går. Nyheden om togkatastrofen på Storebæltsbroen i går fyldte sendefladen, samtidig med beskeder om stormflod og forhøjede vandstande. Det der er sket på Storebælt er forfærdeligt, og det er samtidig helt ubegribeligt at det kan ske. Når politiet så samtidig er nødt til at gå ud med beskeder om at folk skal lade være med at tage billeder af ulykkesstedet når de kører forbi, når nysgerrigheden et nyt lavpunkt. Der er folk der er døde, folk der er kommet slemt til skade, og så kommer vi danskere og synes vi har en eller anden ret til at se hvad der er sket med dem. Som om det var underholdning. Som om det, at andres liv er blevet revet over, er noget vi skal have lov til at se med ind i. Alt er ikke tilgængeligt, og alle har ikke ret til at vide alt om alle, uanset hvor glade vi er for vores smartphones.
Jeg er så enig, og tænker egentlig tilbage til 31. august 1997. Dengang var alle enige om, at NU måtte sladderpressen stoppe. Jagten på det mest unikke (og private) billede kostede Prinsesse Diana livet. Nu hvor hendes drenge begynder at levere børnebørn ville det have været fantastisk, at folkets prinsesse havde været i live…
Der var akut bondeanger, og Se & Hør fik bundrekord i antal solgte blade – for en alt for kort stund. For der gik ikke længe før man igen kunne se paparazzi-fotos. Senest er det i sommers billeder af vores fantastiske kronprinsesse i bikini som trækplaster for bladsalget. Hold nu op, kære venner. Hvis man skal kigge på frække fotos er internettet fyldt med dem. Andres hustruer holder man altså øjnene fra. Sådan var det i de gode gamle dage, men det er i dag kinesisk for alt for mange…
Jeg savner ordentlighed, som både HM Dronningen og vores statsminister fremhævede i deres nytårstaler på hver deres måde. 🙂
Så enig!
KH
J
Efter først at have set DRs nyheder i aftes zappede jeg over på TV2 nyhederne. Her blev jeg nødt til at slukke, da de viste billeder af en genoplivnings situation. Det hele under dække af at interviewe passagere fra toget.
Bagefter slettede jeg deres nyhedsapp.
Min stille og lille protest.
Tak fordi du skriver om problematikken. Jeg havde håbet du ville.
Godt nytår!
Så rigtigt skrevet, kort og præcist.
Jeg er enig.
Aften hilsner 🙂
Jeg er også helt enig! At nogle mennesker slet ikke tænker sig om og knipser løs i sådan en situation er utilstedeligt ud over alle grænser! Forhåbentlig findes der er paragraf der gør at de mennesker ikke slipper med en bøde på 1500 kr og et klip i kørekortet for at have anvendt håndholdt mobiltelefon… En straf for ekstrem dårlig trafikmoral… Jeg mangler også ord, tak fordi du delte dine, Julia og godt nytår!
Hørt! Jeg tænker altid på, hvad folk skal bruge sådanne billeder til?!?!? Vise frem derhjemme til familiefødselsdagen?!?! Sidde og smovse sig i andres ulykke?!? Eller endnu værre; sende dem til pressen?!?!? Som fx til TV2, der beder folk om at tippe dem, hvis de har set noget?!?!
I sommers var der en mand, der faldt om i vores gade, og en lægeambulance kom til for at give ham hjertemassage bl.a. ved hjælp af en hjertestarter. Selv her måtte politiet stå med klæder rundt om manden og lægerne, der arbejdede med ham. Det er så usmageligt, at folk ikke viser mere respekt.
Jeg er fuldstændig enig. Men det er ikke kun os, der ikke har noget med det at gøre. Det er også journalistern, der simpelhen er så påtrængende. De stikker deres mikrofon op i snnuden på folk, mens de stadig er i chok, hvis de kunne fotografere de omkomne, gjorde de også det. Jeg ved ikke, hvorfor folk er så blodtørstige, men der er både usmageligt og umoralsk. Vi skal selvfølgelig have nyheder, men behøver vi dem 24 timer i døgnet, efter en stor ulykke. Jeg tænker på pårørende, der skal høre om deres kæres død og ulykke i en uendelighed. Det er trist, at vi er kommet dertil.
God aften til dig
Kære Rikke,
Du har helt ret. Journalisterne har også et ansvar – det samme har vi, der kan komme til at klikke på de helt slemme historier. Vi burde lade være.
KH
J
Kære Stine,
Det er grotesk – og man forstår slet ikke, hvad folk vil med de billeder (sende dem til medierne?). Og ja, for de pårørende må det være ulideligt. KH J
Kære Rie – det løst som kom, man blot får en bøde. Du har ret, der burde være noget andet også. Samfundstjeneste måske?
KH
J
Kære Lisa,
Tænk at det bliver vist – jeg troede faktisk ikke at man måtte, men åbenbart må man vise alt.
KH
J
Kære Henrik,
Vi må nok også selv gøre os umage – og lære vores unger at de skal opføre sig på en måde, der giver plads til omsorg for andre.
KH
J
Kære Tina – tak! KH J