I der har læst med herude i nogen tid, ved det jo godt. At jeg er bedst til hverdag. Og uden at sige for meget om de sidste 10 dage (og tak fordi mine unger stadig ikke ved den her blog findes) – hold nu op, hvor er jeg glad for at være tilbage!
Det har været nogle hårde dage – skønt med ungerne, dejligt at se dem nede i gear, og lade dem finde deres egen rytme i nattøj og ro – faktisk var det feriens højdepunkt. Knapt spå fedt at savne Johan, mens han var ude at spille, og endnu mindre fedt at ligge syg. Men nu er det hverdag, og hvor er jeg bare glad for at se den hverdag igen. Hvis der er noget jeg har lært af at skrive “Hverdage er der flest af!“, så er det faktisk at det er hverdagene der tæller allermest. At man øver sig i at holde af den, og hvor meget krise der rent faktisk er i ens liv, hvis hverdagen rammer. Vi har brug for den, og brug for en rytme, og en måde at være sammen på, som følger et trygt spor og et formål, der er så kærligt som muligt (tror jeg).
Men nu er det hverdag igen, og jeg brugte noget af dagen i går på at forberede mig på den. Jeg var til yoga hos mine favoritter i København, nemlig dem her, og jeg brugte tid på af gøre noget ved poserne under øjnene med produkter fra Peter Thomas Roth, som simpelthen er så gode og effektive (ALLE hans masker er fantastiske!), og som jeg er blevet kæmpe fan af. Og så lavede jeg mad, spiste i ro og mag med ungerne, mens vi talte om den hverdag, der er på vej, og som vi alle fire heldigvis glæder os til.
