Tilbage til de levende

Glædelig jul! Jeg håber du har nydt juledagene, og er i fuld gang med at varme op til præcis den slags nytår, du ønsker dig. Som du kan se er min blog blevet forkølet, og den har lige vredet sig selv lidt ud af led. Jeg regner med at der kommer styr på den igen asap, så den ser ud som den plejer.

Jeg har brugt den sidste uge i sengen. Jeg har fået en virkelig anstregende kombination af halsbetændelse, forkølelse, influenza og en masse andre klamme sager, som lagde mig fladt ned. Og jeg er SÅ sindssyg dårlig til det. For det første havde jeg sådan glædet mig til at lave ting og sager med ungerne og Johan, gå i biffen, hænge ud, samle lego og den slags, og for det andet havde jeg aftaler, jeg var nødt til at aflyse. For det trejde er Johan ude at spille i dagevis denne jul, og bare lige for at runde klagesangen af, så er jeg så dårlig til at ligge stille. Også selvom jeg er for træt til at lave noget. Nu er jeg ved at være tilbage, og jeg har det som om jeg skal indhente en her ferie på de næste tre dage. Jeg håber din ferie har været en rigtig ferie, at du har det godt (!!!) og at du er sammen med dem du allerhelst vil.

4 kommentarer

  1. Øv søde, der er intet værre en sådan en omgang du nævner og så lige i julen, hvor man vil så meget godt med sine elskede, øv og øv for dig.
    Min datter er også syg og har svært ved bare at kunne sidde op og spise lidt.
    Jeg håber du får rystet det sygdom af dig, så i det mindste nytåret kan imødekommes på en rar måde uden du hele tiden skal kalde på “Ulrik”!
    Tak for dine mange gode indlæg i årets løb.
    God bedring og et fantastisk 2019 til du og dine ønskes du herfra:-)

  2. Velkommen tilbage til verden. Håber du slipper resten af vinteren. Jeg var selv igennem en tur efter jeg havde ungerne på besøg. Man oplever ikke helt de samme baciller, som man løbende får, hvis de bor hos én, så i år genkender jeg absolut influenza/forkølelse m.v. Det er aldrig sjovt.
    Til gengæld er din blog altid inspirerende, og det vil jeg gerne sige tak for. Du var med i min julekalender som 13. låge. Ved ikke om du nåede at se dén låge – link i navnet.
    Godt nytår herfra.

  3. I mange år har jeg været syg i juleferien. Men i år har jeg intet haft. Jeg tilskriver det en blanding af: ingefærshots, fiskeolie, ‘nej tak’ til for mange arrangementer og en god portion ‘pyt med det’. Jeg tror faktisk, det har reddet min jul… At jeg så nu skal sidde og læse op til en eksamen, ja, det må jeg tage med 😉 god bedring søde Julia og godt nytår. Kram Birgitte

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *