Hjemme hos os har vi læst Sebastian Kleins bøger om dyr højt for ungerne indtil flere af dem faktisk hænger i laser. Og vi genlæser dem igen og igen. Hans måde at se børnene direkte i øjnene mens han fortæller om grufulde måder at dø på (mennesker der ikke har respekt for naturen har det med at dø, lærer man), og mens han med glødende begejstring fortæller om hvad hvilke dyr er for nogle, er komplet fantastisk. Nu har Sebastian Klein i De 100 mest gådefulde dyr så kastet sig over Kryptozoologi, altså læren om de dyr, man ikke helt ved om nogensinde har eksisteret, og resultatet er endnu em af de bøger, der skal læses i laser. Jeg har bedt forfatteren og dyrenørden Sebastian Klein svare på et par spørgsmål. Og årets julegave til dine unger kan findes her.
Der er ikke meget non-fiction på hylderne til børn, men du har nu skrevet fire – måske fem – helt faktabaserede bøger til børn. Hvorfor netop den genre?
En næsehornsbille kan bære flere hundrede gange sin egen vægt. Et næbdyr er et pattedyr, der lægger æg! Det er bare to eksempler på, at naturen overgår fantasien. Det er derfor, det er så spændende at skrive om, og forhåbentlig er det også derfor, det er spændende at læse om. Dyr og natur er fascinerende, når man går helt tæt på og bliver klogere.
Din nye bog handler om gådefulde dyr, dyr fra myter og eventyr. Hvorfor er vi nået hertil?
Det er et temmelig godt spørgsmål, for skal jeg være helt ærlig, så er der måske ét af de dyr i ”De 100 mest gådefulde dyr,” som jeg tror på, reelt har eksisteret. Det er nogle ret vilde oplevelser, som folk har haft gennem tiden, og der ligger nogle sjove og ret spændende historier bag. Og så interesserer det mig som dyrenørd: hvis der nu ikke findes en djævleabe, hvad er det så, folk har set? Hvad findes der ellers på de breddegrader? Den del af kryptozoologien er ret spændende at bevæge sig ind i.
Du har udgivet din femte bog i serien om 100 dyr – alle indeholder oplysninger om dyr, men også ganske grufulde historier om hvordan mennesker er gået til grunde ved ikke at have respekt nok for dyr. Hvad skal man (børn…) lære af din seneste bog?
For det første så er der flere af de gode, gamle sagn, som det er godt at kende til. Kraken, Loch Ness og den afskyelige snemand, den slags væsner, som hører til vores fælles historie. Dernæst forsøger jeg at give videnskabelige forklaringer på alle de sære, uhyggelige og sjove oplevelser, som folk har haft. Den måde at forholde til natur og dyreliv på er nok lidt nørdet, men måske det smitter, og nogle børn får lyst til at gå den vej senere i livet? Det håber jeg da.
Fra dit perspektiv: Hvordan mener du at vi skal involvere vores børn i den store klimakrise? Hvad skal vi fortælle dem, og hvad mener du vi skal holde for os selv?
Vi må aldrig tage håbet fra vores børn. Vi skal fortælle dem, hvad vi konkret kan gøre af gode ting for klimaet. Ikke smide skrald i naturen, så fugle kvæles i det, slukke for vandet, imens man børster tænder, tage cyklen i stedet for bilen. Alle den slags ting. Jeg er også tilhænger af, at man kan fortælle sine børn om tingenes tilstand, men altid med en afrunding, at det nok skal gå det hele. Ellers går de bare og bliver overbekymrede, og det kommer der ikke noget godt ud af.
Fotos er som vanligt taget af min dygtige kollega Mette Skovgaard.